23948sdkhjf

Dansk lastvognstransport er sat 10 år tilbage

Transportarbejdet på danske lastvogne er på det laveste punkt i 10 år.

Transportarbejdet på danske lastvogne er på det laveste punkt i 10 år.



Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort godsmængderne i forhold til antal kørte kilometer. Transportarbejdet i 2. kvartal faldt med 13 procent sammenlignet med kvartalet før. Sammenligner man med 2. kvartal 2008, hvor der blev produceret 5.393 millioner tonkilometer på danske lastvogne, så er der tale om et fald i transportarbejdet på 24 procent.

Danmarks Statistik angiver den økonomiske krise, men også øget konkurrence fra udenlandske lastvogne, som årsagen til den kraftige tilbagegang.

Hårdest ramt er danske lastvognes internationale transportarbejde, der er gået 17 procent tilbage fra første til andet kvartal i år. Den nationale godskørsel er gået 10 procent tilbage.

Fald på 34 procent

Sammenligner man med 2. kvartal 2008, så er transportarbejdet faldet md 14,6 procent på den nationale gods- og firmakørsel, mens eksportkørslen er faldet med 34 procent.

Samlet set oplyser Danmarks Statistik, at transportarbejdet på danske lastbiler er på det laveste niveau i 10 år.

DI Transport kan godt genkende tallene.

- Godstransporten er hårdt ramt af den økonomiske afmatning i 2009, da stor dele af branchen lever af eksporten, som har ligget på et meget lavt niveau, siger erhvervspolitisk konsulent Rune Noack fra DI Transport.

- Den internationale godstransport har altid været kendetegnet af hård konkurrence, og faldende efterspørgsel og en stor overkapacitet i markedet har været med til skærpe konkurrencen, udtaler Rune Noack.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093