Hybrid gaffeltruck sparer brændstof
Mitsubishi Forklift Trucks hævder, at ny hybrid gaffeltruck-serie vil øge energieffektiviteten med 39 procent.
Den nye hybrid gaffeltruck i 4-5 tons klassen går i produktion fra Mitsubishis europæiske fabrik i Holland i starten af 2011. Trucken, der kombinerer konventionel diselmotorkraft med lithium-ion batterier og elmotoer, er allerede i produktion i Japan.
- Den nye hybrid-gaffeltruck bekræfter Mitsubishi Forklift Trucks løfte til markedet om at udvikle og producere miljøvenlige, innovative og meget effektive trucks til det europæiske marked. Kørsel med gaffeltruck indebærer ofte hurtig acceleration og nedbremsning i korte cyklus med et højt energiforbrug til følge, og det er netop derfor anvendelsen af hybrid teknologi i en gaffeltruck kan være så fordelagtig, skriver Jesper Rojahn fra Atlet Danmark, der forhandler Mitsubishis løftemateriel i Danmark.
Det er angiveligt lykkedes Mitsubishis ingeniører, at øge energieffektiviteten med lige ved 40 procent, sammenlignet med gaffeltrucks med en konventionel forbrændingsmotor, der anvender fossilt brændstof.
De nye hybrid trucks har reduceret motorstørrelse med 1/3 og betydeligt reduceret CO2 emission. Trods deres mindre motorstørrelse er de nye højtydende hybridmodeller udviklet til at levere en kraftfuld præstation sammen med Mitsubishis berømte driftssikkerhed.