23948sdkhjf

120 klar til casting

I maj 2010 kan hele Danmark se den nye reklamefilm for lastbiltransport i Danmark.

I maj 2010 kan hele Danmark se den nye reklamefilm for lastbiltransport i Danmark.



Forberedelserne er i fuld gang og ITD/FDE, der står bag reklamefilmen har netop offentliggjort navnene på de chauffører, vognmænd og andre branchefolk, der er udvalgt til casting i januar.

De er alle sammen fundet på rastepladser, i chaufførstuer og i kantiner landet over – og de 120 skal nu skæres ned til 30 medvirkende i reklamefilmen. De skal castes 11., 14. og 15. januar i hhv. Køge, Vejle og Padborg

- Vi er super stolte over den massive interesse for vores kampagne. Vi har tilmeldte fra alle grene af branchen – lige fra logistikmedarbejdere til selvkørende vognmænd og langturschauffører. Det lover godt for reklamefilmen, der jo skal tegne et billede af en samlet branche, siger kommunikationschef i ITD, Lotte J. Leth-Sørensen.

En af de heldige, der er udvalgt til casting, er Frank Støve fra Rygaard Transport i Grenaa. Han har været lastbilchauffør i 24 år og er nu også tillidsrepræsentant for sine 165 kolleger. I sin fritid dyrker han dilettant skuespil og er linedance instruktør. Så han er vant til at stille sig forrest.

- Jeg er overbevist om, at kampagnen vil gøre en væsentlig forskel for os, der arbejder med lastbiltransport. Men det kræver, at vi alle internt i branchen bakker op og aktivt viser vores støtte. Vi vil alle hellere mødes af et smil end fingeren, når vi færdes derude på vejene, og det kræver altså, at vi yder en fælles indsats, siger Frank Støve.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047