23948sdkhjf

Splinterny lastvogn på specialopgave

Første opgave for Schous nye Iveco: Flyt en søko til Nürnberg.

Første opgave for Schous nye Iveco: Flyt en søko til Nürnberg.



I går middag fik det store fynske transportfirma Poul Schou A/S leveret en ny 3-akslet Iveco Stralis af typen AS440S45TXP 6x2/4 Twinsteer. Den nye trækker blev omgående sat i drift på en noget speciel opgave.

Turen gik til Odense Zoo med en to-akslet citykøletrailer, hvor kølemaskinen var sat til at varme. Herefter blev søkoen Zorro, der på trods af betegnelsen ko er en han, læsset ombord i en lukket transportkasse med vand i. Zorro vejer 459 kg og skal helst være i omgivelser med 25 graders varme, hvorfor det var nødvendigt med en temperaturreguleret køletrailer, som kunne varme under transporten.

Derefter satte de to medarbejdere fra Poul Schou A/S, Ejvind Gejel og Søren Frandsen ud med den nye Iveco med kurs mod Nürnberg. Søkoen blev leveret kl. 6.30 her til morgen og allerede kl. 9 lå den i sit nye bassin i Nürnberg.

Veludstyret

Den nye trækker er udstyret med en 450 hk Cursor motor i en Euro 5 udgave og ZF ASTronic Eurotronic automatiseret gearskifte samt bl.a. fuld aluafdækning, en luftforskydelig sættevognsskammel, automatisk klimaanlæg samt oliefyr, der varmer via kølesystemet.

Den nye Iveco er den 12. i rækken, som Iveco i Odense har leveret til vognmandsfirmaet. Salget er forestået af lastvognssælger Arne Granstrøm.

På billedet ses fra venstre Søren Frandsen fra Poul Schou, lastvognssælger Arne Granstrøm, Iveco Odense og Ejvind Gejel fra Poul Schou.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065