23948sdkhjf

Tættere på intelligente løsninger

EU-parlamentariker Anne E. Jensen tilfreds med forhandlingsforløb.

EU-parlamentariker Anne E. Jensen tilfreds med forhandlingsforløb.



I EU-parlamentet blev der opnået enighed om de største knaster på direktivet om intelligent transport. Der er enkelte detaljer, som forhåbentlig kun er af teknisk natur, som skal forhandles på plads i den kommende uge, oplyser Anne E. Jensen (V).

Det er lykkedes at få opbakning til et direktiv, der skal fremme udviklingen af specifikationer og standarder, så der sikres en kontinuerlig information om forhold af betydning for trafiksikkerhed, leveres et minimum niveau af data, sættes fastere ramme om udvikling af E-call (automatisk opkald ved ulykker) og skabes et informations- og bookingsystem for rastepladser for lastbilchaufførerne, der kører med gennem Europa.

- Ikke mindst det sidste er jeg personlig meget glad for, siger Anne E. Jensen. Da jeg første gang for mere end fem år siden prøvede at slå til lyd for et EU-initiativ på dette område sammen med Freddy Blak, oplevede vi ikke andet end modstand. Men efterhånden er det flere og flere, der forstår, at når vi kræver at chaufførerne af hensyn til trafiksikkerhed og arbejdsmiljø skal holde pauser og hvil med bestemte mellemrum, så bør der være faciliteter og oplysning om faciliteter, hvor hvilet kan tages under sikre og anstændige vilkår.

Anne E. Jensen ser frem til det belgiske formandskab til næste efterår. Belgierne har lovet at give dette område særlig opmærksomhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065