23948sdkhjf

ITD tilfreds med trafikaftale

International Transport Danmark glæder sig over, at der er sat penge af til en række påtrængende motorvejsprojekter.

International Transport Danmark glæder sig over, at der er sat penge af til en række påtrængende motorvejsprojekter.



Vigtigheden af en velfungerende infrastruktur har fundet vejen til Folketinget, vurderer ITD i forbindelse med, at et flertal i Folketinget har indgået en aftale om vejinvesteringerne, som blandt andet inkluderer udvidelse af motorvejen over Vejle Fjord, udvidelse af den vestfynske motorvej, udvidelse af Køge Bugt-motorvejen samt udvidelse af Helsingør-motorvejen.

- Det siger næsten sig selv, at der skal mere fokus på emnet, hvis Danmark skal undgå de kostbare flaskehalse i trafikken, og vi glæder os over ethvert tiltag, uanset om det er bane, vej eller havnedrift, så længe det gavner mobiliteten for både persontransport og godstransport, siger Mogens Therkelsen, formand for ITD.

Jyllandskorridoren bliver med Vejle Fjord og Vestfyns-udvidelsen trods alt tilgodeset, men det ærgrer ITD-formanden, at der ikke også er konkrete planer for udvidelse af jernbanen med dobbeltspor igennem Jylland til grænsen, hvor der nu kun mangler 15 km. ITD opfordrer politikerne til, at de i fremtidige forhandlinger om udmøntning af aftalen sikrer, at vi undgår yderligere flaskehalse ud og ind af landet.

- Derfor skal både jernbanen og vejnettet udbygges i hele Jyllandskorridoren, vurderer ITD, der betegner den seneste aftale som en god begyndelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109