23948sdkhjf

Oplagt for mere OPP

Dansk Erhverv glæder sig over, at en aftale om udbygning af flere motorvejsstrækninger endelig er faldet på plads.

Dansk Erhverv glæder sig over, at en aftale om udbygning af flere motorvejsstrækninger endelig er faldet på plads.



- Det er gode nyheder, at forligspartierne netop har prioriteret de fire strækninger, som Dansk Erhverv længe har fremhævet som strækninger med særligt store trængselsproblemer – nemlig omkring Vejlefjord, på Vestfyn, Køge Bugt og Helsingør-motorvejen, siger Martin Aabak, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

- Udbygningen af motorvejene koster hér og nu, men pengene er rigtig godt givet ud og vil blive vundet ind på længere sigt. Både bilister og lastbiler spilder årligt rigtig mange timer, når de holder i kø på motorvejene, hvilket løber op i tab i milliard-klassen for samfundet i form af tabt arbejdsfortjeneste, siger Martin Aabak. Det må dog ikke gå hen og blive en sovepude, for vi har stadig store trafikale udfordringer foran os. De anlæg, som nu er aftalt, skaffer os imidlertid et pusterum til at lægge langsigtede planer for, hvordan vi håndterer de stigende mængder af såvel persontransport som national og international godstransport, som man må forvente vil komme”.

Martin Aabak hæfter sig især ved, at parterne vil undersøge mulighederne for anvendelse af offentlig-privat partnerskab.

- Flere partnerskaber mellem det offentlige og det private er en mærkesag for Dansk Erhverv, det er nemlig med til at sikre mere effektivitet og innovation til gavn for det danske samfund, siger Martin Aabak. Trods politiske målsætninger om øget konkurrenceudsætning er der fortsat et stort uudnyttet potentiale for OPP. For at fremme OPP bør staten sætte klare mål og sætte sig i spidsen for at sikre, at OPP bliver udbredt og forankret i Danmark – infrastruktur-projekter er oplagte til dette formål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078