Motorvejskøer sender tysk post i luften
Deutsche Post genindfører luftpost på indenrigsdistribution, fordi vejtransporter medfører for mange forsinkelser.
Deutsche Post genindfører luftpost på indenrigsdistribution, fordi vejtransporter medfører for mange forsinkelser.
Det tyske postvæsen Deutsche Post opgav i juli de natlige postflyvninger internt i Tyskland for at spare penge. Men i praksis, så har det vist sig, at det langtfra altid er muligt at køre post på lastbil fra nord til sydtyskland og omvendt, så breve og pakker når frem til omdeling næste dag.
Derfor har Deutsche Post genoptaget natflyvninger med post på hverdage på ruterne Stuttgart-Berlin, Stuttgart-Hannover og München-Hannover.
Det er fly fra Germanwings, Air Berling og TUI, der medbringer ’luft’-posten.