Vesteuropæiske havne tynget af overkapacitet
Søfartskonsulenter forventer, at det vil tage adskillige år, før vesteuropæiske havne kommer op på fulde omdrejninger.
Det er ikke kun danske havne, der har haft travlt med at udbygge kapaciteten. De fleste vesteuropæiske havne har investeret store summer i de seneste ti år. Nu har den globale krise revet tæppet væk under den forventede vækst i godsmængderne – især på containertrafikken – som lå til grund for havnenes investeringsiver.
Et studie fra rådgivningsfirmaet Ocean Shipping Consultants dokumenterer en massiv overkapacitet på containerterminalerne fra Le Havre i Frankrig i syd til Rotterdam i nord.
OSC-eksperterne ser ingen tegn på, at den tabte volumen vender tilbage på kort sigt og de spår, at det
De har taget udgangspunkt i tre vækstscenarier. Det mest pessimistiske forudser en vækst i containervolumen på 17 procent i perioden 2008-2015, mens det mest optimistiske spår en vækst på 33 procent. Det vil sige, at volumen i 2025 vil befinde sig et sted mellem 66,6 og 76 mio. TEU.
OSC påpeger, at der kun er meget lidt havnene og terminalerne kan gøre selv, da udviklingen her helt afhængig af udviklingen i verdensøkonomien.
OSC studiet fastslår, at problemet forstærkes, fordi en række igangsatte anlægsprojekter vil øge kapaciteten i de kommende år. Ikke mindst på havnen i Rotterdam, hvor udvidede terminaler og bedre jernbaneforbindelser vil øge kapaciteten markant.
Kilde: LeLloyd.