23948sdkhjf

Ny ITD-direktør

ITD har ansat Jacob Christian Nielsen som ny direktør i ITD.

ITD har ansat Jacob Christian Nielsen som ny direktør i ITD.



Han afløser ITDs mangeårige direktør Jens Iwer Petersen på posten fra 1. juli 2010.

Det er planen, at den nye direktør i de efterfølgende måneder skal have en grundig indføring i både foreningens og den kommercielle virksomheds mange aktiviteter og derfor starter han i ITD allerede i april.

Jacob Christian Nielsen er 36 år og bosiddende i Haderslev. Den nye direktør kommer fra en stilling som økonomiansvarlig ”Director of Global Controlling” i Sauer-Danfoss. Han har tidligere bestridt ledende stillinger i Brdr. Hartmann A/S, Tønder (Finance og Supply Chain), Lego og Ecco. Sidstnævnte var også forbundet med et udlandsophold i Thailand.

Jacob Christian Nielsen er HD i regnskab og har en MBA fra Leicester University.

- Vi er overbeviste om, at Jacob Christian Nielsen er den rette person til at fastholde og bygge videre på den flotte udvikling, vores mangeårige adm. direktør Jens I. Petersen har stået fadder til. Vi er især glade for, at der bliver et overlap mellem den nuværende og den nye direktør, da ITD/FDE er en speciel virksomhed og har en konstruktion, der kræver særlige kompetencer at lede”, siger Mogens Therkelsen, formand for ITD.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063