23948sdkhjf

Brofarcen fortsætter i Nr. Snede

Forslag om at lade hjemmeværnet sprænge en ny bro væk.

Forslag om at lade hjemmeværnet sprænge en ny bro væk.



Den øst – vestgående omfartsvej nord om Nr. Snede er en fiasko – det indrømmer den tidligere borgmester i Nr. Snede Kommune Uffe Henneberg ifølge Horsens Folkeblad.

Inden omfartsvejen, der kostede den nette sum af 41 mio. kroner, overhovedet blev taget i brug i foråret 2007 måtte man bygge to rundkørsler om, så mange af de tunge og omfangsrige sværgodstransporter med vindmølledele kunne passere.

Efter at omfartsvejen blev taget i brug, kunne man konstaterede at der også var noget galt med ”målebåndet”, der havde været anvendt til at fastsætte højden på broen over den nye omfartsvej.

Mange af de store vindmølletransporter kunne på grund af den alt for lave bro ikke passere og måtte fortsætte med at køre gennem bymidten.

Borgere har fået nok

Nr. Snede er et centralt punkt for vindmølletransporter fra det midtjyske område. På grund af de generelle dårlige vejforhold med bl.a. svage vejbroer i Midtjylland må selv mange tunge vindmølletransporter, der skal køre fra Brande til Esbjerg, køre via ruten Ejstrupholm, Nr. Snede, Horsens og Kolding for at nå frem til Esbjerg Havn.

Nu har byens borgere tilsyneladende fået nok. De vil have vejen igennem byen lavet om til en stillevej med bump og chikaner.

Peter Kempf Pedersen, der også var medlem af det daværende byråd i Nr. Snede siger bl.a. til Horsens Folkeblad:

- I dag mener jeg, at broen burde fjernes. Den har ingen funktion. Vi forudså ikke problemerne, men det mener jeg stadig, at nogle teknikere burde have gjort.Lige nu ser det ud til at der igen skal ændres noget ved den østlige rundkørsel og nedkørselsrampen ud til rute 13, fordi det er problematisk for de lange transporter at passere både rundkørslen og komme ud på rute 13.

En lokalpolitiker har fremlagt et yderst kreativt forslag om at give hjemmeværnet noget dynamit, så de kan springe broen væk som en øvelse.

Billedet viser et indkørsel forbud skilt for lastvogne, med en noget særpræget undertavle nederst, hvor der står Køretøjer over 4,50 m undtaget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058