Ny direktør i ATL
Anne Windfeldt Trolle er ny branchedirektør for DI’s Brancheservicecenter for godstransport, der har ansvaret for service til medlemsvirksomhederne inden for ATL-området.
Anne Windfeldt Trolle har været i DI i knap ti år. Hun kommer fra en stilling som branchedirektør for branchefællesskabet DI Byggematerialer, hvor hun har været i fire år. Inden da var hun overenskomstchef i DI’s overenskomstområde i fem år.
Hun afløser Tina Raben Skaarup, der har fratrådt sin stilling efter gensidig aftale og i fuld forståelse med DI’s ledelse.
Ændringerne skal ses på baggrund af et ønske om fremadrettet at styrke det daglige arbejde med at bistå virksomhederne i den klassiske rådgivning omkring overenskomstspørgsmål, med en stærkere profilering af ATL udadtil, og en forøget vægt på det branchepolitiske arbejde i et konstruktivt samarbejde med DI Transport, oplyser ATL-formand Anders Fransgaard i en pressemeddelelse.