Nye ideer skal give medvind
Vindmølletransportøren Give Sværgods er også ramt af den generelle afmatning, men forsøger sig med nye tiltag.
Af Finn Bjerremand
Give Sværgods-koncernen er man heller ikke gået ram forbi, når det gælder den generelle økonomiske afmatning.
- Lige nu har vi godt gang i transporterne, men det er lige begyndt og er nok ikke langvarigt, siger direktør Finn Hansen til Trans Inform. Omvendt har vi vænnet os til at materiellet kører hele tiden, så måske er vi i virkeligheden i nærheden af det samme beskæftigelsesniveau som i 2004, når det gælder tunge specialtransporter.
Give Sværgods har foretaget en række tiltag for at imødegå krisen. For at være tættere på de store kundegrupper har Give Sværgods således udstationeret en del materiel i en ny afdeling syd for Berlin.
I sin italienske afdeling har Give Sværgods desuden etableret en ny salgsafdeling, der skal sælge kran- og transportløsninger inden for sværgodsfeltet.
Afdelingen i Scotland, der også transporterer vindmøller, går derimod meget stabilt sammenlignet med de øvrige markeder for sværgodstransporter. Her er alle køretøjer i fuld funktion hele tiden - det vil sige 15 blokvognstrækkere, 40 specialtrailere og -blokvogne samt seks ledsagekøretøjer.
Kommet for at bliveKranafdelingen, der en selvstændig enhed med navnet Give Sværgods Fredericia med hovedsæde i Fredericia og afdeling på Esbjerg Havn, råder over ni mobilkraner i størrelsen fra 100 og op til 250 ton samt yderligere to 750 ton mobilkraner, der ejes sammen med søsterselskabet Totalwind.
Også kranafdelingen mærker en hård konkurrence lige nu, hvor byggeriet er gået næsten i stå.
- Men vi kæmper og vi er kommet for at blive, fastslår Finn Hansen.
Give Sværgods Transport A/S, som bl.a. udfører transport og montage med specialbyggede elementvogntog og kraner, har gennem den forløbne del af 2009 haft et fornuftigt aktivitetsniveau, selv om der i høj grad køres til byggepladser.
Stort anlægI virksomheden Give Sværgods NH3 A/S er man snart klar med et helt nyt og stort moderne anlæg til opbevaring og udlevering af ammoniak, som uden sidestykke er det eneste i Danmark.
Igennem flere år er der blevet kørt med et mindre anlæg, der nu er blevet udbygget væsentligt, og som bidrager til en høj grad af forsyningssikkerhed, så man kan imødekomme behovet hos aftagerne af ammoniakken.
Det kræver meget store sikkerhedsforanstaltninger at drive et sådant anlæg. Derfor nyder afdelingen også godt af, at der på koncernbasis i Give er egen HSE (Health Safety Enviroment/Helbred Sundhed Miljø)-funktion, som afdelingerne i huset kan trække på, forklarer direktør i Give Sværgods NH3 Ebbe Korsgaard.
Give Sværgods NH3 har i den seneste tid ekspanderet kraftig i øget transportkapacitet og er med 27 tanktrailere samt et antal trækkere markedsledende inden for ammonik-transport. Ammoniakken transporteres dagligt hovedsagelig fra Tyskland og ud til kunder i Danmark, men også til kunderv i Norden og til tanklageret i Give.
Virksomheden er derfor i stand til at løfte enhver opgave inden for ammoniakdistribution - såvel for landbruget som for industrien herunder køleindustrien.
fba@transinform.com