23948sdkhjf

Hvem er din ordregiver?

Hvis man som transportør sikrer sig en dansk ordregiver, vil man kunne opkræve betaling hos denne, såfremt der ikke kommer betaling fra en udenlandsk fragtbetaler.

Hvis man som transportør sikrer sig en dansk ordregiver, vil man kunne opkræve betaling hos denne, såfremt der ikke kommer betaling fra en udenlandsk fragtbetaler.



Af advokaterne Anders Hedetoft & Martin Juste, Delacour Dania, Århus

Ofte vil man som transportør kunne opleve, at man fakturerer en anden end ens ordregiver, fordi det handelsforhold, som man er en del af, bestemmer, at modtageren f.eks. skal betale fragten.

Problemet opstår såfremt denne modtager - der ofte har adresse i udlandet - ikke betaler sin regning. I sådanne situationer er det langt fra optimalt, såfremt man skal til at føre proces i udlandet for at få sit tilgodehavende i hus. Retssager i udlandet er ofte ganske dyre og tidskrævende, hvorfor muligheden for at holde sig til sin ordregiver (såfremt denne er dansk) vil være en stor fordel.

NSAB 2000 og vedtagelse

Det kan ikke understreges ofte nok, at man som transportør altid skal huske at udstede fragtbrev, hvorpå der er henvisning til NSAB 2000. Henvisningen bør ske via brug af den henvisningsklausul, som Danske Speditører har udviklet og som kan hentes på deres hjemmeside www.dasp.dk.

Med en sådan henvisning er man sikret, at man kan opkræve den manglende fragt hos sin ordregiver. Den relevante bestemmelse er paragraf 10 som har følgende indhold:

”Uanset hvad der gælder for ordregiverens betalingspligt ifølge indgået købsaftale eller transportaftale med andre end speditøren, har ordregiveren pligt til på anfordring at betale speditøren dennes tilgodehavende (vederlag, forskud, godtgørelse af udlæg m.v.) mod fornøden dokumentation.”

Det er muligt at bestemmelsen alene udtrykker det almindelige obligationsretlige princip, at den der bestiller musikken skal betale, men med bestemmelsen i hånden vil man ofte kunne undgå en længere diskussion om indholdet af almindelig obligationsret.

Hvem er så ordregiver?

Det er naturligvis en betingelse for at ordregiveren hæfter, at der er sikkerhed om, hvem der rent faktisk er ordregiver. Ordregiver defineres i paragraf 3 som har følgende indhold:

”Ved ordregiver forstås i disse bestemmelser den, som har indgået aftale med speditøren, eller den, der er trådt i ordregiverens sted. Ordregiverens ansvar reguleres af bestemmelserne i § 28.”

Som det fremgår af bestemmelsen giver den ikke nogen nærmere definition på ordregiverbegrebet. Ordregiver må således forstås i overensstemmelse med sædvanlige retsprincipper samt sædvane. Hvis man har modtaget en ordre fra en virksomhed om at afhente gods og bringe det til en destination, giver det ikke megen anledning til tvivl; virksomheden vil være transportørens ordregiver.

Mere anledning til tvivl kan det give, såfremt virksomheden alene har henvist sin køber i udlandet til at tage kontakt til en specifik transportør. Er dette så bare en venlig henvisning fra den danske virksomhed eller vil den danske virksomhed blive betragtet som ordregiver?

Sø- og Handelsretten har netop taget stilling til en sådan situation, hvor en dansk virksomhed havde anbefalet sin kinesiske producent at benytte en bestemt speditør, da man tidligere havde haft gode erfaringer med denne.

Den kinesiske producent endte med ikke at betale sin fragtregning, og derfor anlagde speditøren retssag mod den danske virksomhed med det argument, at virksomheden var ordregiver.

Var ikke ordregiver

Der var ikke i sagen nogen skriftlig indikation om, at virksomheden havde bestilt transporten, men Sø- og Handelsretten udtalte i sin tilkendegivelse, at en sådan ikke er nødvendig, for at man i princippet kan betragtes som ordregiver med en henvisning til, at man i transportbranchen ofte indgår aftaler under tidspres og via mundtlige aftaler.

Sø- og Handelsretten udtalte dog, at den korrespondance, der havde været mellem virksomhederne, ikke var nok til at pålægge dem en ordregiverstatus - der var altså alene tale om en venlig henvisning.

Ordregiver i DK

Sø- og Handelsrettens tilkendegivelse giver ganske god mening, da der trods alt må stilles krav om, at der er gjort noget mere end blot den rene anbefaling af en given transportør, før end man kommer til at hæfte for en andens manglende betalingsevne eller vilje.

Vil du med andre ord kunne benytte dig af NSAB 2000 paragraf 10 om ordregivers hæftelse, må du sikre dig en klar aftale om, at den danske virksomhed er din ordregiver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094