23948sdkhjf

Fem nye blokvognstrækkere til BMT

Den midtjyske kran og sværgodsoperatør Brande Maskintransport A/S er netop i gang med et investeringsprogram i nyt materiel.

Den midtjyske kran og sværgodsoperatør Brande Maskintransport A/S er netop i gang med et investeringsprogram i nyt materiel.



Af Finn Bjerremand

Virksomheden har fra MAN Last & Bus A/S fået leveret en håndfuld nye blokvognstrækkere, hvor af de fire er af typen TGX 41.540 8x4/4 og en enkelt af typen 26.480 6x2/4.

De fire 41.540 er alle fireakslede, hvor der er beslag for tilkobling af en ekstra stikaksel. Motorerne er MANs sekscylindrede D2676LF13 (Euro 5), der har en slagvolumen på 12,4 liter og som er udstyret med commonrail indsprøjtningssystem samt EDC-motorstyring og SCR-katalysator. Transmissionen består af en WSK440 momentomformer og en ZF AS Tronic gearkasse med automatiseret gearskifte, der har 12 gear i fremadgående retning. Til at aflaste driftsbremserne er der også en retarder.

De to foraksler er med parabelfjedre og er henholdsvis på 9 og 7,5 ton, mens de to bagaksler i tandembogien er ophængt med luftaffjedring og på to gange 13 ton.

Tandembogien består af to aksler med navreduktion og er beregnet for høje vogntogsvægte ved sværgodstransport. Førerhuset er MANs største XXL-version som er meget rummelig.

Godt sikkerhedsudstyr

De enlige TGX 26.480 er udstyret med en sekscylindret MAN motor af typen D2676, der også har en slagvolumen på 12,4 liter og som har en topydelse på 480 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2300 Nm.

Denne vogn er udstyret med en enkeltpladet kobling og ZF ASTronic gearkasse med automatiseret gearskifte og 12 trin i fremadgående retning. Gearkassen er beregnet til at kunne matche påvirkningerne fra sværgodstransporter med vogntogsvægte på op til 90 ton. Førerhuset er også en XXL-version med masser af plads.

Som sikkerhedsudstyr er den nye MAN lastvogn udstyret med ACC, Adaptive Cruise Control – som med tilsluttet cruisecontrol regulerer hastigheden og evt. bremser hvis der er forankørende, som kører langsomt eller holder stille.

Opbygningerne til sværgodstransporter er bygget af DieselDOK i Ikast, mens de nye lastvogne er leveret af MAN Last & Bus, hvor sælger Erik Christiansen har stået for salget.

Stikakslen der kan tilkobles som en 5. aksel er en selvsporende version på 11,7 ton som er leveret af HFR i Aabenraa.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062