Når man skal, så skal man. Men der er ikke noget at sige til, hvis chauffører holder på tissetrangen og lige klemmer nogle ekstra kilometer ind, for at nå til den næste pæne rasteplads.

Vejene er chaufførernes arbejdsplads. De passer deres arbejde, lytter til radioen og er forhåbentlig glade for deres arbejde. Ligesom mange af os på kontorerne. Men når det kommer til ”det lille hus”, så har de fleste af os kontorfolk velordnede og rene forhold.

Sådan ser det desværre ikke ud for chaufførerne. De må tage til takke med de forhold, der findes langs vejene. Og det er bestemt ikke altid lige lækkert. For det kan godt være, at Frank eller Lone lige har gjort toiletterne rene – men når det er to timer siden, så er der flydt megen vand…

Ja, undskyld, men rastepladserne herhjemme trænger altså i den grad til et løft. De er nedslidte, der mangler flere parkeringspladser til lastbilerne, bedre faciliteter – herunder toiletter - til chaufførerne og bedre mad på menuen.

Chauffører er faktisk rigtig gode til selv at finde de bedste steder langs vejene. De ved, hvor de kan få den billigste og bedste kop kaffe, en velsmagende dagens ret og altså også komme på et rent toilet.

Det er bare ikke altid, at turen kan tilrettelægges, så chaufføren kan komme forbi sit yndlingssted, og så er det, at han må nøjes.

Men er det rimeligt, at bare fordi man har sin arbejdsplads på landevejen, så må man nøjes?

Vi andre, som kun bruger motorvejen i ny og næ, kan måske bedre leve med små, uhumske toiletter – og chaufførerne har måske vænnet sig til det. Men det er ikke ensbetydende med, at det er rimeligt.

At det kan lade sig gøre, er de tyske motorvejsrastepladser et bevis på. Mange af dem har de senere år gennemgået en radikal forvandling. I mange år sørgede toilet-mutter for, at toiletterne var nogenlunde rene. Men så overtog den russiske mafia toiletterne – for der var faktisk rigtig mange penge i den lille tisse-skål (ikke mindst, når man har rigtig mange folk, der skylder én en tjeneste, til at passe ”butikken”).

I dag er der kommet anderledes styr på de tyske rastepladser, der har rene og gode toiletter samt et righoldigt udbud ved maddisken.

Politikerne herhjemme har netop afsat penge til bedre rastepladser, men det handler altså ikke kun om flere parkeringsbåse – selv om de bestemt har meget høj prioritet. Det handler også om at skabe en værdig hverdag for de mange tusinde chauffører – danske som udenlandske – som har deres arbejdsplads i førerhuset.