Global udfordring for dansk søfart
Konference: Tankskibsrederiet Herning Shippings adm. direktør, Lars Vang Christensen, tog de globale briller på.
Af Lars Lassen
Herning Shippings adm. direktør lagde ikke skjul på, at danske rederier står over store udfordringer i de kommende år, da han som formand for Danmarks Rederiforening, gav et aktuelt overblik erhvervets tilstand, da den Maritime Uge rykkede ind på Christiansborg.
- Det maritime fragtmarked har altid været meget volatilt, fastslog Lars Vang Christensen med henvisning til en livlig udseende indekskurve for det maritime fragtmarked, der går helt tilbage til 1676.
Kun årene under 2. Verdenskrig mangler. Ganske interessant viste diagrammet et voldsomt spring opad i fragtraterne fra årtusindeskiftet frem til midten af 2008. En ’peak’, der i de godt 330 år det maritime fragtindeks dækker, kun er overgået af perioden under 1. Verdenskrig, hvor den uindskrænkede ubådskrigsførelse truede med at kvæle trafikken over Nordatlanten.
- Selv i forholdsvis rolige tider, har der været meget store udsving. Fragtraterne har i de senere år bevæget sig op på et meget højt niveau.
- Man kan næsten sige, at rederibranchen er blevet reddet af finanskrisen. Det kunne have gået meget værre. Væksten i godsmængderne og det høje rateniveau fik værfter og rederier til at bevæge sig ud på et uholdbart grundlag. Der blev investeret voldsomt i ny tonnage og rederiernes ordrebøger var nået op på et niveau, der svarede til næsten halvdelen af tonnagen i den eksisterende handelsflåde.
Rederiforeningens formand Lars Vang Christensen, Herning Shipping, fastslår, at søfarten ubetinget er Danmarks vigtigste eksporterhverv.
- Den position tror jeg også vi har, når krisen har lagt sig. Men krisen betyder, at danske rederiers valutaindsejling kommer til at falde med omkring 25 procent i år. Det vil sige vi ender på et niveau omkring 150 milliarder kroner, hvilket varer til 2005-niveauet, fortalte Lars Vang Christensen, der påpegede, at nedgangen skal holdes op mod en fordobling af valutaindtjeningen fra 2002 til 2008.
Rederiforeningens formand fastslog, at danske rederier fortsat trodser den aktuelle nedgang:
- Man kan også måle søfartens udvikling, ved at se på handelsflådens tonnage. Den kommer til at fortsætte med at vokse i de kommende år, trods krisen. Det vidner om, at danske rederier har et solidt kontraheringsprogram og at man stadig tror på fremtiden.
I 2007 forventede man, at den danske tonnage ville øges med 50 procent frem til udgangen af 2012. Hvis vi ser på udviklingen siden da og frem til i dag, så er rederierne godt på vej.
- Derfor tror vi også, at danske rederier faktisk når op på en 50 procents forøgelse, selv om det måske tager et eller to år længere end oprindeligt forudsagt, siger Lars Vang Christensen.
- Udviklingen i tonnage under Dansk Flag er et klart signal om, at danske rederier ønsker at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark. Den fortsatte udbygning af den danske tonnage er en kvittering for de gode og attraktive rammevilkår, som Folketinget har givet erhvervet. Den betyder også, at danske rederier er klar, når volumenerne igen begynder at stige.
To kriserHerning Shippings topchef fortalte, at søfarten faktisk er ramt af to kriser.
- Dels den finansielle krise, der satte ind i 2008 og som siden har udviklet sig til en global økonomisk recession, og så den del af krisen på fragtmarkedet, der er begrundet i overkapacitet. Sidstnævnte krise varierer meget fra marked til marked. Det er en turbulent tid vi lever og vi skal igennem i de kommende år. Det betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at man formår at tilpasse sig til udviklingen.
Mange udfordringerLars Vang Christensen fremhævede, at den globale økonomiske krise kun er en af flere alvorlige udfordringer for de maritime erhverv.
- Krisen er ikke den eneste udfordring for danske rederier. Vi står over for øget protektionisme, der også rammer søfarten. Derfor har Rederiforeningen netop haft en delegation på besøg hos OECD, for at følge med i udviklingen. Heldigvis er man stadigt overvejende tilhængere af frihandel i G7-landene. Et faktum vi værdsætter meget højt.
En anden ny udfordring, der er dukket op i kølvandet på krisen er statsstøtte til kriseramte rederier.
- Her må vi erkende, at vi ikke kan gøre ret meget ved eksempelvis kinesiske rederier, der har et stort statsapparat i ryggen. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at overvåge og begrænse udbredelsen af statslige støtteordninger mest muligt via EU. Derfor holder vi også nøje øje med udviklingen i lande som Tyskland og Frankrig, hvor man har forskellige støtteordninger i støbeskeen, sagde Lars Vang Christensen.
Han erkendte, at det langtfra er givet, at det lykkedes at opretholde barrieren mod statslige støtteordninger i Europa.
- I det omfang, som statsstøtte bliver en realitet i Europa, så håber vi meget, at der kan skabes enighed om en ordning, hvor støtten modsvares af et krav om reduktion af kapaciteten. Der skal bringes balance mellem udbud og efterspørgsel, sagde Lars Vang Christensen.
DIS tonnageskattenLars Vang Christensen fastslog, at Dansk International Skibsregister (DIS) sammen med den danske tonnageskatteordning er to afgørende forudsætninger for at drive rederivirksomhed fra Danmark og skibene kan sejle under dansk flag. Derfor advarede han også mod de røster, der på det sidste har angrebet DIS-ordningen og tonnageskatten, fordi enkelte rederier – herunder A.P. Møller-Mærsk – har meddelt, at man udskifter et antal danske skibsofficerer med billigere udenlandsk arbejdskraft.
- Det er vigtigt, at vi erkender globaliseringens udfordringer i stedet for at lade os forlede til at tro, at vi kan bibeholde en beskæftigelse, hvis den er dyrere uden den er bedre. De lande dansk skibsfart konkurrerer med bliver hele tiden bedre og mange udenlandske skibsofficerer kan i dag måle sig med danske søfartstraditioner, sagde Lars Vang Christensen.
- Danske rederier har i mange år lagt vægt på, at sikre den nødvendige knowhow i Danmark, fordi den er forudsætningen for et konkurrencedygtigt dansk søfartserhverv. Derfor har vores rekrutteringsindsats været afpasset herefter. Den seneste udvikling har da heller ikke ført til, at vi har ændret på vores rekrutteringsmål. Vi er sikre på, at der bliver brug for de unge, der er i gang med en uddannelse, men også for dem der kommer ind på søfartsuddannelserne i de kommende år.
ll@transporttidende.com