Hverdagens helte eller skurke
Konference: Den politiske tiltro til afgifter lurede i kulissen, da fagfolk og folketingspolitikere debatterede vejgodstransportens klimaudfordringer.
Af Lars Lassen
Samfundet kan ikke eksistere og vokse uden transport. Det fastslog Itella Logistics danske direktør, Jørn Johansen, der gav en praktikers syn på klimaudfordringerne for vejgodstransportens, da Dansk Erhverv holdt konference om emnet på Børsen i København.
Jeg står her, som en af dagligdagens skurke eller helte – alt afhængig af, hvem man spørger. Det jeg vil sige, er måske ikke så meget det man gerne vil høre, men i meget høj grad, det man har brug for at høre. Der er meget forskelligartede vinkler til at anskue klimaproblemerne og godstransporten, siger Jørn Johansen.
Han mener det er vigtigt, at bringe dimension og fælles perspektiver ind i diskussionen.
- Udefra er der en tendens til at vejgodstransporten bliver set som noget med forkromede udstødningsrør og fælge, højresvingsulykker og så forskellige emissioner. I virkeligheden er vi langt hen ad vejen noget helt andet. Vi er dem der udtænker, planlægger og udfører transport- og logistikopgaver til gavn for hele samfundet. Vi søger i så høj grad som det er muligt at skabe værdi for vores kunder og medvirke til at øge deres konkurrenceevne, fastslog Jørn Johansen.
Han fastslog, at klimakampen ikke bliver gratis. Heller ikke for transportbranchen:
- Godtransport er en forudsætning for en meget stor andel af de aktiviteter, der holder samfundet i gang. Vi skal også tage hensyn til miljøet. Men det vigtigt, at politisk handlekraft på området – når der indføres roadpricing, miljøzoner eller andet – tager hensyn til hele sammenhængen i den her kæde, der berøres af sådanne indgreb.
DialogItella-direktøren peger på behovet for samspil for at nå målet:
Det er et fælles ansvar og vi har fælles interesser. Men jeg repræsenterer ikke et filantropisk foretagende, hvor vi kan transportere gods uden at få noget for det, siger Johansen.
Han påpeger, at det handler om dialog mellem ikke bare godstransporterhvervet og politikere og myndigheder, men også transportkøberne.
- Konsekvensen af at indføre afgifter og andre indgreb er at transporten bliver dyrere og godstransporten kan som mellemled ikke bære den omkostning. Det bliver sendt videre til kunderne og i sidste ende forbrugerne. Der er helt klart et behov for udvikling. Her påtager vi naturligvis os, vores del af ansvaret, men vi har brug for politisk opbakning og ikke nye afgifter, sagde Jørn Johansen.
SF: Køb lokaltKonferencens politikerpanel, der bestod af Pia Olsen Dyhr (SF), Flemming Damgaard Larsen (V), Helge Adam Møller (C ), Magnus Heunicke (S) og Kim Christensen (DF), reagerede forskelligt på Itella-direktør Jørn Johansens bøn.
Pia Olsen Dyhr tvivlede på, at det er muligt at reducere vejgodstransportens CO2-udledning uden brug af afgiftsvåbnet.
- Der er behov for adfærdsregulering, hvis vi skal nå målsætningen om at bremse den globale opvarmning. Hele den måde, vi transporterer varer rundt i verden skal omlægges. Der er en masse varer, der transporteres fra den ene ende af Europa til den anden, eller endda den halve klode rundt, som findes lige uden for døren. Vi skal i langt højere grad finde vores varer lokalt, sagde Pia Olsen Dyhr.
Hun afviste dog, at det kunne komme på tale, at tvinge danskerne til at drikke dansk rødvin.
Rigtig retningMagnus Heunicke ville ikke afvise, at afgifter kan blive et af de værktøjer, som politikerne tager i brug.
Der var dog politisk enighed, om at den roadpricing, der indføres i de kommende år er et skridt i den rigtige retning.
Flemming Damgaard Larsen mente, som sine to borgerlige kolleger, ikke, at yderligere afgifter vil bidrage til at reducere klimabelastningen.
- Godstransporten har allerede gjort meget og vi skal politisk støtte, at den gunstige udvikling fortsætter.
ll@transporttidende.com