23948sdkhjf

Hård hollandsk maut-straf

Holland vil straffe omgåelse af vejbenyttelsesafgiften med jernhånd

Holland vil straffe omgåelse af vejbenyttelsesafgiften med jernhånd



Vognmænd og chauffører, der har en god idé til at omgå den ’maut’ som Holland indfører fra 2012, bør nok tænke sig rigtigt godt. Det kan nemlig koste helt op til fire års fængsel, hvis man systematisk svindler sig uden om road-pricingsystemet.

Ifølge DVZ, så planlægger den hollandske regering, at indføre et usædvanligt strengt sanktionskatalog for omgåelse af afgiftspligten, ved at manipulere med den GPS-baserede maut-elektronik på køretøjet.

Bødestraffen går helt op til 74.000 euro og i grove tilfælde, hvor transportvirksomheder systematisk snyder med elektronikken, så koster det op til fire års fængsel til virksomhedens ansvarlige leder.

Chauffører, der bevidst kører med en defekt GPS-enhed kan straffes med op til 18.000 euro i bøde eller op til seks måneders fængsel.

Positiv modtagelse

Generelt er transportbranchen i Holland positiv over for indførelsen af roadpricingsystemet. Det viser en række høringssvar fra brancheorganisationerne TLN, EVO og KNV.

Det er især det faktum, at alle trafikanter kommer til at betale for det antal kilometer, de kører, der vækker tilfredshed.

Der er dog kritiske røster, fordi systemet indføres trinvist, så lastbiler omfattes fra 2012, mens alle trafikanter først er omfattet fra 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112