Mere asfalt til modulvogntog
Modulvogntogsforsøget udvides igen med flere danske destinationer på Danmarkskortet.
Vejdirektoratet er klar til at øge den del af vejnettet, der er godkendt til kørsel med modulvogntog. Samtidig melder direktoratet, at der fortsat ikke er noget, der tyder på trafiksikkerhedsmæssige problemer med de 25,25 meter lange og op til 60 tons tunge modulvogntog.
- Det er glædeligt, at det nu et år lange forsøg med modulvogntog går så godt, som det gør. Det er baggrunden for, at nye destinationer kan kobles til modulvogntogsnettet, og at også enkeltvirksomheder har kunnet få adgang til modulvogntogsnettet. Efter et år med modulvogntog er den foreløbige konklusion fra DTL, at vi i Danmark uden problemer kan have gavn af de længere vogntog, som er mere miljørigtige og mere effektive end almindelige lastbiler. Den konklusion er man jo f.eks. også nået til i Sverige og Finland efter mange år med modulvogntog. På den baggrund er de foreløbige gode resultater i Danmark en yderligere motivation for DTL til at arbejde i EU for en udbredelse af modulvogntogsnettet i hele EU, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard i en kommentar.
Med på modulnettetAllerede fra 1. december udvides det danske forsøg med tilkobling til disse steder:
Brøndby Omkoblingsplads, Priorparken
Gedser Havn
Hanstholm Havn
Herning Transportcenter
Køge Havn
Odense Havn, Lindøterminalen
Odense Erhvervshavn
Ringsted Omkoblingsplads (Kærup Erhvervspark)
Århus Nordhavn
Århus Sydhavn
Og disse virksomheder – primært med base i Vejle Nord – kobles også på fra 1. december:
ARLA, Dofovej 2B, Vejle
Claus Sørensen A/S, Kristian Skous Vej 1, Vejle
Coldstar, Kristian Skous Vej 6, Vejle
Dansk Supermarked A/S, Englandsvej 2, Vejle
SuperGros, Knud Højgaards Vej 19, Vejle
Lindøværftet, Lindealléen 150, Munkebo