23948sdkhjf

Imagekampagne: Sang på de danske rastepladser

Lastbiltransportens imagekampagne ”Holder DK kørende” blev mødt med åbne arme og smil af nysgerrige danske chauffører under turnéen rundt på de dansk rastepladser.

Lastbiltransportens imagekampagne ”Holder DK kørende” blev mødt med åbne arme og smil af nysgerrige danske chauffører under turnéen rundt på de dansk rastepladser.



Camilla, Louise og Nanna var tirsdag og onsdag i sidste uge på landevejen for at fortælle om lastbiltransportens imagekampagne. I selskab med en kameramand skulle de gøre reklame for den storstilede kampagne og hverve både opbakkere og deltagere til den reklamefilm, som skal indspilles i starten af 2010.

Sang foran snurrende kamera

Kamerafolk og sang er ellers lidt af et særsyn, når man gæster de danske rastepladser, så det var helt naturligt, at castingholdet tiltrak nysgerrige blikke. Pigerne havde trodset både regn og vind, og gik rundt og opsøgte chaufførerne for at tale med dem om den kommende casting til reklamefilmen. Dem der havde lyst, kunne også give en lille sangprøve foran det snurrende kamera.

Kæmpe engagement blandt chauffører

Chaufførerne blev også interviewet om deres oplevelse af at arbejde med lastbiltransport og deres holdning til imagekampagnen. Og meldingerne har givet masser af gå-på-mod til folkene bag kampagnen.

Kommunikationschef i ITD, Lotte J. Leth-Sørensen var selv med derude og fortæller:

- Selvom der er store udfordringer i hverdagen, er der et kæmpe engagement og en god stemning blandt chaufførerne. Faktisk synes alle, at imagekampagnen er et godt initiativ, og at det er en god ide, at branchen selv skal fortælle om erhvervet og spille rollerne."

På turen blev der optaget en videofilm, som bliver lagt på lastbiltransport.dk i slutningen af november. Filmen giver en forsmag på den casting, der finder sted i januar.

Har man lyst til at melde sig til casting, kan man gøre det indtil den 23. november på lastbiltransport.dk. Man er også velkommen til at melde sig som opbakker, hvis man gerne vil vise sin støtte, men ikke har mod på at deltage i filmen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078