23948sdkhjf

Lysbånd skal forhindre højresvingsulykkker

Københavns Kommune vil forsøge at forhindre de tragiske højresvingsulykker med blinkende lysbånd i asfalten, der skal markere cykelstien gennem lyskryds.

Københavns Kommune vil forsøge at forhindre de tragiske højresvingsulykker med blinkende lysbånd i asfalten, der skal markere cykelstien gennem lyskryds.



DTLs administrerende direktør, Erik Østergaard, mødtes i går med teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam for at se Københavns Kommunes nyeste tiltag mod de frygtede højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. Der er tale om et blinkende lysbånd langs cykelstien, som tændes, hvis en lastbil skal dreje til højre. Ideen er, at lyset bliver synligt i chaufførens sidespejl.

Både Klaus Bondam og Erik Østergaard var tilfredse med premieren på det nye lysbånd.

- DTL tror, at det vedvarende fokus på de tragiske højresvingsulykker gennem kampagner og de sikkerhedsmæssige tiltag, som Københavns Kommune har iværksat de seneste år, har bidraget væsentligt til den gode udvikling i forhold til højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. Der har siden årets begyndelse kun været et tragisk dødsfald, siger Erik Østergaard.

- Særligt tiltaget med de tilbagetrukne stoplinjer for højresvingende køretøjer, tror vi, har en særdeles gavnlig virkning. Når stoplinjerne bliver kombineret med yderligere tiltag, som f.eks. det blinkende lysbånd, så håber vi, at det kan gavne sikkerheden for cyklisterne yderligere, siger Erik Østergaard.

Systemet med det blinkende lysbånd er en del af et pilotprojekt, der strækker sig over to år, som Center for Trafik under Københavns Kommune har sat i gang. Københavns Kommune har udvalgt 4 lyskryds, som skal indgå i forsøgsordningen. Det første lysbånd blev tændt i dag på hjørnet af Nørre Voldgade og Gothersgade. De andre lysbånd er etableret i krydset ved Vejlands Allé/Røde Mellemvej, krydset ved Gammel Køge Landevej/Torveporten og krydset ved H. C. Andersens Boulevard/Tietgensgade.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063