Klimatopmøde med forsinkelser
Det betyder at store dele af indre Købehavn er afspærret under COP 15.
I perioden fra 5. - 18. december 2009, er der som bekendt Klimatopmøde i København og det vil give forsinkelser i distributionen, vurderer K. Hansen Transport i Vejen. Det vil dog ikke altid være muligt at forudsige hvor og hvornår.
- Dette kan give problemer i forhold til levering af gods i området. Vi forventer at vore biler bliver fanget i trafikken og sidder fast i flere timer, meddeler K. Hansen Transport A/S, der ser sig nødsaget til at tage forbehold for tidsleveringer i perioden 5.-18 december.
- Desuden vil vi gerne opfordre alle til at være opmærksom på, at få så meget gods som muligt ind i området, inden den 5. december 2009, lyder opfordringen fra det sydjyske transportfirma.