13.000 TEU containerskib til CMA CGM
Koreansk værft afleverer nyt gigant containerskib til franske CMA CGM.
Det kriseramte franske containerrederi har med nybygningen fået et nyt flagskib CMA CGM Cristophe Colomb. Kapaciteten er oplyst til 13.300 TEU på det 365 meter lange, 51,2 meter brede containerskib, der har en dybgang på 15,5 meter.
Sejler med MærskCMA CGM Christophe Colomb skal indsættes i rutefart mellem Fjernøsten og Europa. Det franske containerrederi oplyser, at det store skib skal indsættes på en linietrafik, der opereres af Maersk Line.
Maersk Line har selv indsat ni containerskibe på ruten, mens CMA CGM kun har indsat et enkelt skib.
- Denne nye havets gigant er et strategisk aktiv for CMA CGM, på et tidspunkt, hvor volumenerne og fragtraterne på trafikkerne fra Asien til Europa atter er på vej op. Takket være skibets størrelse og avancerede udstyr, vil dette moderne og konkurrencedygtige containerskib gøre rederigruppen i stand til at opfylde den stigende efterspørgsel fra kunderne på dette nøglemarked, samtidig med at skibet leverer betydelige stordriftsfordele, udtaler CMA CGM’s ældste vicebestyrelsesformand Nicolas Sartini.
Moderne fremdriftssystemer sikrer bedre brændsstoføkonomi og mindre CO2-udledning. Motoren er klar til at kunne sejle med særligt lav hastighed – som det franske rederi kalder ’super eco-speed’, hvis der bliver behov for det.
CMA CGM betegner selv nybygningen som en af verdens største containerskibe.
Mindre end EmmaDerfor ligger en sammenligning med Maersk Lines kæmpeskibe i Emma Mærsk-klassen lige for. De havde officielt en kapacitet på 11.000 TEU, men Mærsk-ansatte har længe talt om en kapacitet på omkring 13.000 TEU. Lidt mindre end det koreanske byggede containerskib.
Det er dog her værd, at bemærke, at Emma Mærsk har en længde på 397,7 meter og en brede på 56,4 meter – væsentligt mere end Christope Colombs længde på 365 meter og bredde på 51,2 meter. Begge skibstyper her en dybgang på 15,5 meter.
Hvis ikke det koreanske rederis konstruktører har formået at skabe plads til væsentligt flere container på mindre plads/tonnage, så er den gængse vurdering i søfartsbranchen, der skønner at Emma Mærsk og søstre har en reel kapacitet på 14.000-16.000 TEU, nok nærmere sandheden om de danske containerskibe.
Christope Colomb afgår på sin første rotation i morgen 11. november, med udgangspunkt i Shanghai, hvorefter der er anløb i Ningbo 12. november, Xaimen 14. november, Hong Kong 15. november og Yantian 16. november. Algeciras anløbes 3. december, Rotterdam 7. december og slutteligt Bremerhaven anløbes 9. december.