23948sdkhjf

Danmark i front

Danmark på delt førsteplads som flagstat.

Danmark på delt førsteplads som flagstat.



De internationale rederiforeninger har igennem de seneste år udarbejdet en oversigt, der viser, hvor seriøst de lande der har skibe i international fart tager deres forpligtigelser som flagstater. Her indtager Danmark - sammen med tre andre lande - en fornem 1. plads.

Det er i den nyligt udgivne "Flag State Performance Table", der placerer Danmark i top sammen med Hong Kong, Storbritannien og Tyskland førstepladsen.

Landene bliver bedømt på en række forhold, som f.eks. i hvilket omfang de har tiltrådt vigtige internationale konventioner, vedtaget i FN organisationerne IMO og ILO, og om landene deltager i arbejdet i IMO, herunder om landets søfartsadministration har været igennem IMOs frivillige eksterne revisionsskema, skriver MaritimeDanmark.dk med Danmarks Rederiforening som kilde.

Fjer til Søfartsstyrelsen og rederierne

Det indgår også i bedømmelsen, om skibe, registreret i landet har været tilbageholdt på grund af fejl og mangler. En positiv bedømmelse afhænger derfor både af landets søfartsmyndigheder, der skal have en høj standard, og af de rederier, der opererer skibe under landets flag.

Det er således både Søfartsstyrelsen og de danske rederier, der er årsag til Danmarks flotte placering.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064