På casting-fangst
Louise, Camilla og Nanna er på gaden, for at finde skuespillere til branchens reklamefilm.
Tirsdag og onsdag i næste uge kan man for første gang møde de tre populære piger fra casting-holdet, Louise, Camilla og Nanna, når de besøger transportcentre, havne og rastepladser for at rekruttere opbakkere og svare på spørgsmål om lastbiltransportens imagekampagne.
De tre piger har allerede vakt opmærksomhed i annoncer og artikler i diverse transportaviser, og nu er det så tid for at møde dem live.
Tirsdag, den 10. november, er casting-pigerne at finde ved Statoil tanken i Padborg fra kl. 10.30-12.30. Senere på dagen omkring kl. 14.30-17.30 vil de være på DTC Gateway 45 i Vejle.
Onsdag, den 11. november, lægger casting pigerne ud ved Århus Havn, Østhavnsvej 33 kl. 8-11. Omkring kl. 14.00–15.30 er de ved Transportgrillen Taulov og herefter kører de til Kildebjerg Rasteplads (E20 i østgående retning), hvor de er kl. 16.30–18.