23948sdkhjf

Russiske marinesoldater vogter på Clipper

Flere af rederiet Clippers skibe har fået direkte beskyttelse af små hold af bevæbnede russiske marinesoldater under passagen af det piratplagede farvand ud for Somalias kyst.

Flere af rederiet Clippers skibe har fået direkte beskyttelse af små hold af bevæbnede russiske marinesoldater under passagen af det piratplagede farvand ud for Somalias kyst.



Danske rederier med Danmarks Rederiforening i spidsen har hidtil afvist, at bevæbnede vagter ombord på danske handelsskibe, var den rigtige løsning på piratproblemet.

Men det danske rederi Clipper har nu flere gange taget imod et tilbud om at få om til seks bevæbnede russiske marinesoldater med på turen gennem Adenbugten. Soldaterne kommer fra russiske flådefartøjer i regionen. Clipper har bekræftet historien over for shippingavisen Lloyds List.

Ifølge MaritimeDanmark.dk er det første gang, at et dansk rederi bekræfter, at man har anvendt bevæbnet eskorte ombord på egne skibe.

Clippers gereral manager, Niels Mathiesen, oplyser over for Lloyds List, at man ikke betaler for de russiske marinesoldater, der angiveligt er kommet ombord på eget initiativ.

Det er primært de Clipper-skibe, der sejler med russisk besætning, der har haft bevæbnet militær forstærkning ved gennemsejlingen af Adenbugten.

Clippers skibe er registret på Bahamas og derfor skal der ikke indhentes tilladelse til at sejle med våben ombord fra Justitsministeriet, som det er tilfældet for handelsskibe, der sejler under dansk flag.

Clipper understreger over for Lloyds List, at man gerne accepterer militær bistand som den russiske, mens rederiet ikke kan gå ind for private civile bevæbnede vagter.

Den belgiske flåde- og formentlig også den franske - tilbyder angiveligt handelsskibe under eget flag, at de kan få bevæbnede marinesoldater ombord, mod en klækkelig betaling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062