Frasalg trækker SAS op
Frasalg af datterselskabet BMI gav sorte tal i tredje kvartal.
Frasalg af datterselskabet BMI gav sorte tal i tredje kvartal.
SAS fik et plus på 115 mio. svenske kroner, men uden frasalget, ville underskuddet have lydt på 309 mio. svenske kr.
SAS har med udgangen af tredje kvartal gennemført besparelser for i alt 2,5 milliarder svenske kroner årligt. Gennemførelsen svarer til 56 procent af strategi- og spareplanen Core SAS.
På antallet af mandskabsreduktioner er der gennemført 65 procent af planen. Målet er 3000 færre ansatte – p.t. er der 1884 færre i SAS.
Effekten af besparelsen er indtil nu godt 1,2 milliarder kroner og SAS forventer i år at nå 1,96 milliarder svenske kroner i besparelser.