23948sdkhjf

Q8 sælger julehjerter

Overskuddet fra salget skaffer penge til en Tivoli-tur for familier med kræftramte børn fra hele landet.

Overskuddet fra salget skaffer penge til en Tivoli-tur for familier med kræftramte børn fra hele landet.



Danmarks kræftramte børn kan se frem til en ekstra julegave, når salget af store, chokoladedyppede julehjerter går i gang på landets 177 servicestationer tirsdag den 10. november. Q8 har besluttet at donere tre kroner af hvert solgt julehjerte til det store arbejde, som organisationen ”Familier for kræftramte børn” gør for de syge børn og deres pårørende.

Målet er at skaffe mindst 100.000 kroner, som organisationen har øremærket til udgifterne i forbindelse med en stor Tivoli-tur for 2000 familiemedlemmer med kræftramte børn.

Q8s julehjerte kampagne til fordel for familier med kræftramte børn løber fra den 10. november til den 12. december.

Q8 sælger ikke kun julehjerter til fordel for familier med kræftramte børn. På alle Q8 servicestationer vil der også stå indsamlingsbøsser, hvor Q8s kunder kan lægge penge til organisationen. Desuden kan man sende en SMS med ordet ”jul” til telefon nummer 1414 og støtte med 20 kroner til arbejdet med kræftramte børn og deres familier.

- Vi har en tradition for at støtte velgørende organisationer i forbindelse med vores årlige julekampagner. I år valgte vi ”Familier med kræftramte børn”, fordi organisationen gør et kæmpestort og vigtigt arbejde, forklarer kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff fra Q8 Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063