23948sdkhjf

Havne i fælles satsning

Trekløver: Det maritime miljø på Lolland er blevet styrket efter, at det eksisterende samarbejde mellem industrihavnene Nakskov Havn og Bandholm Havn nu er blevet udvidet med Rødbyhavn.

Trekløver: Det maritime miljø på Lolland er blevet styrket efter, at det eksisterende samarbejde mellem industrihavnene Nakskov Havn og Bandholm Havn nu er blevet udvidet med Rødbyhavn.



Af Finn Bruun

Endnu er modellen for Rødbyhavn trafikhavns indpasning i Nakskov havn ikke på plads, men selv om både Bandholm Havn og Rødbyhavn i princippet er konkurrenter, så ser man i Nakskov Havn lige så meget på mulighederne for gennem samarbejdet at styrke alle parter i konkurrencen med øvrige havne.

- Der er flere nabohavne, som også har betydning – Næstved, Vordingborg osv., men vi satser på, at tegne en streg et sted tværs over Sydsjælland, hvorfra vi gerne skulle kunne trække godset sydover og ned til os, siger havnedirektør Hans Borchersen, Nakskov Havn.

Han fremhæver, at Nakskov Havn har den fordel - i modsætning til andre by-havne i Danmark -, at havn og by ligger på hver sin side vandet. Derfor er der betydelige arealer, der kan disponeres til industriformål, og som hurtigt kan tages i brug.

Og hvor andre industrihavne har en vis usikkerhed om deres fremtidige formål, ligger det klart for såvel Nakskov som Bandholm (nær Maribo), at opgaven hedder industrihavn. Både når det gælder almindelig søtransport og special-transporter. Her er der ikke mindst forventninger til det kommende byggeri af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Større skibe

Hans Borchersen peger på, at de to havne er tilpas forskellige til at supplere hinanden godt. Bandholm ligger tæt ved motorvejen, mens Nakskov har de mange faciliteter – virksomheder, store arealer og bedre dybgang.

Desuden har man fordelen af, at de samme to klarerings-firmaer dækker alle tre havne – altså også Rødbyhavn, ligesom man regner med, at kunne udveksle kranførere efter behov.

I forvejen har vindmølle-giganten Vestas været på Nakskov havn siden 2000. Det nedlagte Nakskov Skibsværft efterlod et stort og velegnet areal.

Og uddybningen af den 14 km lange sejlrende til 8,5 meter fra 6,3 meter har ikke alene gjort det muligt at udskibe vindmølle-vinger med specialskibe, der på én gang kan tage samme last som en hær af lastbiler. Man kan også - nationalt og internationalt – markedsføre muligheden for større skibe end før og tage konkurrencen op med store havne som Køge og Kalundborg.

Hans Borchersen ser kommunens engagement i havneaktiviteter, som bl.a. har givet sig udslag i gennemførelse af uddybnings-projektet på tværs af kommunesammenlægningen og trods prisforhøjelse, som et stort plus i markedsføringen af havnen og dens industri-potentiale med de store areal-muligheder.

Bag den gode vilje ligger også et vurdering fra Syddansk Universitet om, at havnen betyder 1700 arbejdspladser i baglandet og en omsætning på en milliard kroner, som giver et forbedret skattegrundlag.

Containerskibe

- Vi får ligesom skibsmæglerne også forespørgsler om, hvorvidt vi kan tage mod nye kunder med større krav. Vi vil gerne være basishavn for bl.a. vindmøller og genbrug ligesom vi gerne vil modtage både tankskibe og containerskibe, som der er ytret interesse om. Uddybningen gør, at vi kan tage skibe med en dybgang på maksimalt 6,30 meter, og vi var spændt, da et vindmølleskib, der stikker 6,20 og har en længde på 150 meter kom ind. Men det gik fint og lover godt for fremtiden, siger havnedirektøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063