23948sdkhjf

Fusk med hastighedsbegrænser og fartskrivere

En kontrol i nat på Fyn efterlod flere i Tungvognssektionens net

En kontrol i nat på Fyn efterlod flere i Tungvognssektionens net



Der var god gevinst, da Politiets Tungvognssektion i samarbejde med Fyns Politi i nat gennemførte en kontrol på motorvej E20 i Odense-området.

Kontrollerne havde fokus på manipulation af hastighedsbegrænsere og fartskrivere. De forgik i hovedtræk, ved at man pillede lastvognstog ud til en nærmere kontrol, hvis deres hastighed ude på motorvejen blev målt til mere end 91 km i timen.

I løbet af den tid som kontrollen foregik blev der på den måde kaldt 9 vogntog ind til kontrol og heraf var de 5 udenlandske vogntog.

For en selvkørende belgisk vognmand, blev det en særdeles dyr fornøjelse at køre mere end 91 km i timen. Ved kontrollen blev der konstateret at hans hastighedsbegrænser tillod for høj hastighed, fartskriveren var manipuleret så den ikke viste korrekt og han havde også en alvor overtrædelse af køre og hviletidsbestemmelserne.

Vognmanden var mildt sagt ikke tilfreds med udfaldet af kontrollen.

Han forklarede til TTNs udsendte medarbejder, at vognen netop var blevet udstyret med nye trækhjul, og at det er ok i Belgien med en sådan hastighedstolerance.

Enden på sagen blev for den belgiske vognmands vedkommende, at han skulle holde et stort døgnhvil inden turen med lasten i køletraileren kunne fortsættes, samt at han skulle betale 28.000 kroner i bøde.

Eftersom han er vognmand, blev han også ramt af et arbejdsgiveransvar, som også trækker bøden opad.

I alt blev 6 chauffører sigtet for forskellige overtrædelser ved nattens aktion.

Der var 4 tilfælde af manipulation med hastighedsbegrænsere, en blev noteret for manipuleret fartskriver og en fartskriver manglede plombering.

Der ud over var der 4 overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne og 2 overtrædelser med fejlvisning på fartskriveren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063