23948sdkhjf

Nyt leasingcenter en succes

Finans Nords holder åbent hus på sit nye leasingcenter i Taulov.

Finans Nords holder åbent hus på sit nye leasingcenter i Taulov.



Efter blot få uger kan direktør i Finans Nord, Tommy Svendsen, konstatere, at virksomheden ramte rigtigt, da den etablerede et leasingcenter på 20.000 kvadratmeter i Taulov ved Fredericia.

- Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra kunderne, og der er ingen tvivl om, at centeret er det helt rigtige koncept lige nu, siger Tommy Svendsen, der også kan se på omsætningen, at løsningen er den rigtige.

- Lagerbeholdningen falder, og omsætningen stiger ikke bare for salget af brugt materiel, men også for leasing og udlejning af brugte vogne og trailere.

Tommy Svendsen mener, at den nuværende finanskrise har fået mange vognmænd til at slække lidt på kravene til udstyret, der stadig skal være i orden, men ikke nødvendigvis helt nyt. Det skyldes ikke mindst, at anskaffelsessummen på brugt materiel er lavere end på nyt.

- Dermed løber vognmændene ikke så stor en risiko – de har færre penge bundet i udstyr. Det har stor betydning i et marked som det nuværende, forklarer Tommy Svendsen.

Åbent hus

Finans Nord har ansat Carl Duedal som chef for brugt materiel og lørdag står han i spidsen for et åbent hus-arrangement på stedet.

- Vi vil gerne præsentere det nye center, og give kunderne en fremragende mulighed for at finde netop det udstyr, som de har brug for. Derfor holder vi åbent hus på lørdag, siger Carl Duedal.

250 enheder indenfor transportudstyr og større entreprenørmaskiner er udstillet og desuden kan kunder møde næsten alle kundechefer fra Finans Nord.

- Vi vil lige som prøve at fortælle kunderne at materiellet nu er samlet på et sted, så man kan se det samlet i stedet for at skulle køre rundt i landet på forskellige steder for at se tingene, siger Carl Duedal. Hvis det viser sig at holde stik med alle de positive signaler, vi har modtaget indtil nu, så har det absolut været en rigtig god idé at etablere centeret på det centrale sted.

Det nye center ligger på Nordensvej 11 midt i mellem de to E20 motorvejsben, og det er derfor let at komme til og fra centeret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.801