23948sdkhjf

Ny Scania til Vognsild

Vognmand Bjarne Haubro, der bor i landsbyen Vognsild i Himmerland, har netop fået leveret en ny Scania R 500 med en 16 liters V8 motor i Euro 5 udførelse.

Vognmand Bjarne Haubro, der bor i landsbyen Vognsild i Himmerland, har netop fået leveret en ny Scania R 500 med en 16 liters V8 motor i Euro 5 udførelse.



Chassiset er en 6X2*4 version, med drivakslen forrest i bogien og en tvangsstyret bogieaksel. Denne løsning, der gør venderadiusen lille, giver stor fremkommelighed ved kørsel på snævre pladser og smalle veje, og er en stor fordel i det daglige arbejde for vognmand Bjarne Haubro, som har tilkoblet en 2-akslet tanktrailer med styrende aksler til den nye Scania.

Hele trækkeropbygningen er lavet af Scania Bilers nyvognsafdeling i Hammelev, mens Maskinfabrikken Jilko A/S i Års har monteret kompressoren til drift af tanktrailerens lasteanlæg. Lakeringen af vognen er forestået af Ingemann i Padborg, mens salg og levering er sket fra Scania Biler A/S i Viborg, hvor salgskonsulent William Bøgelund Madsen har stået for salget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078