23948sdkhjf

Masser af penge til trafikken

Forligspartierne bag den grønne transportpolitik fra januar 2009 har indgået en ny aftale om udmøntning af penge fra de mange transportpuljer.

Forligspartierne bag den grønne transportpolitik fra januar 2009 har indgået en ny aftale om udmøntning af penge fra de mange transportpuljer.



Aftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indebærer store investeringer i ny infrastruktur allerede i 2010 med fremrykning af investeringer i blandt andet mere cykeltrafik.

- Vi investerer massivt i dansk infrastruktur i de kommende år. Med aftalen i dag om udmøntning af transportpuljerne vil borgere i hele landet opleve mærkbare forbedringer i mobiliteten og sikkerheden i dagligdagen, uanset om man er cyklist, bilist, fodgænger, buspassager eller togpendler, siger transportminister Lars Barfoed.

Aftalen omhandler følgende puljer til: støjbekæmpelse, bedre trafiksikkerhed, nye teknologiske muligheder, bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse, fremme af godstrafik på jernbane, bedre fremkommelighed for busser, øget antal buspassagerer, bedre adgang til den kollektive transport, stationsmoderniseringer, nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning samt medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner med småøer og ø-kommuner.

Nye omfartsveje

Parterne er også enige om, at følgende vejprojekter kommer til at indgå i den samlede aftale.

• Udbygning af Brande Omfartsvej

• Nordlig omfartsvej ved Næstved med højbro og tilhørende VVM-undersøgelse

• Nordligt hængsel til Djursland som 2+1 vej

• Slagelse Omfartsvej, 2. etape

Millioner til rastepladser

På Sjælland kommer der en ny og bemandet rasteplads på motorvej E20ved Kongsted mellem Køge Bugt og Ringsted. Desuden udvides kapaciteten for lastbiler på de tre jyske rastepladser ved motorvejen ved Ustrup Vest ved Haderslev, Hylkedal Vest ved Kolding og Pedersminde ved Århus.

Forligspartierne har allerede i januar øremærket 20 millioner kroner til udvidelser af tre andre jyske rasteplader nemlig Blankhøj ved Århus, Ejer Baunehøj ved Skanderborg og Ustrup Øst ved Haderslev.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063