DTL tilfreds med løft
Dansk Transport og Logistik roser tiltrængt kapacitetsudvidelse af terminaler og håber på højere totalvægt.
- Vi glæder os over, at det påtrængende investeringsløft i kombiterminalerne i Taulov og Høje Tåstrup nu bliver gennemført, og at ejerskabet af terminalerne omsider overføres fra DSB til Banedanmark, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der afventer en nærmere tidsplan for overdragelsen.
Parterne er enige om at styrke Danmarks to største kombiterminaler i Taulov og i Høje Taastrup ved at afsætte en ramme på op til 66 mio. kr. til kapacitetsudvidelser. Pengene kommer fra en jernbanegodspulje på 200 mio. kr.
Ny undersøgelse af højere totalvægtPolitikerne har også afsat tre millioner kroner til en ny undersøgelse af behovet og mulighederne for indførelse af højere totalvægt og akseltryk. Undersøgelsen skal være færdig i efteråret 2010.
- Så vidt DTL ved, har Vejdirektoratet ellers allerede fået analyseret konsekvenserne af højere totalvægt og akseltryk. Vi håber ikke, at den ny undersøgelse vil forsinke beslutningsprocessen. Det haster nemlig med at få den nødvendige lovændringer på plads, hvis de ambitiøse klimamål skal nås” siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
- Person- og godstransporten i Danmark skal inden 2020 reducere sin samlede CO2-udledning med 20 pct. I den forbindelse er højere totalvægt og akseltryk en nødvendig del. Det gavner klimaet og miljøet jo mere gods, der transporteres med den samme lastbil. Vi har noteret os, at analysen skal være færdig i efteråret 2010,« fortsætter han.
Mangel på P-pladser rettes opDTL ser desuden med tilfredshed på, at løfterne fra trafikpolitikerne om flere penge til rastepladser nu er blevet fulgt op af handling.
- Nu kan vi komme i gang med at få rettet op på den store mangel på p-pladser til lastbiler og den generelle mangel på rastepladser, siger DTL-direktøren.