23948sdkhjf

Flere penge til vejene

DI Transport hilser fremsigtet trafikaftale velkommen – men efterlyser flere penge til vejsektoren.

DI Transport hilser fremsigtet trafikaftale velkommen – men efterlyser flere penge til vejsektoren.



DI Transport er glad for den udmøntning af trafikpuljerne, der nu er opnået enighed om blandt et flertal af Folketingets partier.

Aftalen om udmøntning af trafikpuljer sætter fart på en lang række projek-ter og initiativer til gavn for hele transportsektoren. Det er en fremsigtet af-tale med mange gode takter, siger direktør Michael Svane, DI Transport.

- Vi noterer med tilfredshed, at der er afsat yderligere penge af til en stærkt tiltrængt opgradering af rastepladsområdet, hvor kapaciteten er alt for ringe. De 50 mio. kroner, der nu er afsat ekstra til at udbygge eksisterende rastepladser og anlæg af nye, svarer næsten til det beløb vi selv har vurderet, der er behov for, så her er vi meget tilfredse med aftalen, siger Michael Svane, der fastslår at det haster med en udbygning.

DI Transport er også tilfredse med, at der er afsat tre mio. kroner til en analyse af behovet for en højere tilladt totalvægt for lastvogne.

- Vi er ikke i tvivl om, at behovet reelt er til stede og derfor er det for os afgørende, at analysearbejdet afsluttes så hurtigt som muligt. Der ligger betydelige besparelser på CO2-udledningerne, hvis man tillader en øget totalvægt, så det gavner ikke kun vognmændenes økonomi, men også klimaet, siger Michael Svane.

Godsbaneløft

Vi er som tidligere nævnt meget tilfredse med, at der nu endelig er enighed om en ny tosporet banelinje mellem København og Ringsted over Køge.

- Det er en langsigtet løsning, som vil løfte jernbane trafikken i Danmark – både på passager og godssiden. Her noterer vi også med tilfredshed, at der nu endelig er afsat penge til udbygning af de eksisterende kombiterminaler i Høje Taastrup og Fredericia, siger Michael Svane.

DI Transports direktør har tidligere på ugen påpeget, at der på længere sigt er behov for en multimodal godsbaneterminal i Køge-området i forbindelsen med den nye jernbanelinje, hvor skib, bane og vej kan mødes. Især fordi en sådan hub er forudsætning for, at Danmark ikke blot bliver et simpelt transitland for godsbanetrafikken mellem resten af Norden og Tyskland og hele Europa.

- En moderne kombiterminal i Køge-området vil få en optimal geografisk placering på den nye jernbanelinje, og vil her udgøre en naturlig hub mellem Skandinavien og Centraleuropa. En hub, der vil skabe nye arbejdspladser og omsætning i Danmark, siger DI Transports direktør.

Vejefterslæb

DI Transport er også tilfredse med, at der nu endelig ser ud til at ske noget på ITS-området.

- Oprettelse af et ITS udviklingsforum vil fremme udvikling og potentiale ved brug af ITS på transportområdet. Brugen af intelligente transportsystemer er helt nødvendig for øge kapaciteten i vejnettet. Vi har flere gange peget på, at fleksibel brug af bl.a. vejbaner kan være med til at lette trængslen. Vi ser meget frem til at få konkrete projekter skudt i gang, siger Michael Svane.

Men det 7,1 milliarder kroner, der er afsat til udbygning af vejnettet er ikke nok

- Overordnet, så er resultaterne af de politiske forhandlinger godt politisk håndværk. Vi glæder os til at, vejdelen også er faldet på plads. Men de 7,1 milliarder kroner, der er afsat er ikke nok til, at det store efterslæb på vejvedligeholdet kan indhentes. Her håber vi, at det lykkedes af finde ekstra midler i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Den samlede ønskeseddel på vejområdet ligger på 14 milliarder kroner, så der er et meget stort behov for en opprioritering af vejområdet, siger Michael Svane.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063