23948sdkhjf

Natkørsel på dagsordenen

Mogens Therkelsens forslag om at bruge natten til distribution møder nu politisk velvilje.

Mogens Therkelsens forslag om at bruge natten til distribution møder nu politisk velvilje.



Senest har Venstres Kristian Pihl Lorentzen udtalt sig positiv om natdistribution og i næste uge har transportminister Lars Barfoed sat temaet på dagsordenen, når han den 23. oktober har inviteret branchen til workshop om ”Trafik i byrummet”.

Kristian Pihl Lorentzen skriver i et debatindlæg, at der er ” brug for yderligere omfattende investeringer i den trafikale infrastruktur for at sikre Danmarks mobilitet - og dermed grundlaget for vores konkurrenceevne og velfærd.”

Men ud over anlæg af nye og bedre veje er der også behov for at satse på alternative løsninger, mener Venstre-politikeren.

- En af disse løsninger er øget satsning på natdistribution af varer til eksempelvis varehuse og større butikker. Hvis man transporterer disse store godsmængder om natten, vil det indebære en række fordele. Vejnettet belastes ikke på tidspunkter med stor trængsel. Det bliver derved lettere at komme frem med varerne, ligesom den øvrige trafik vil opleve mindre trængsel om dagen. Denne fordel vil særligt slå igennem i større byområder, mener Kristian Pihl Lorentzen.

Han peger dog på, at natdistribution kræver opbakning fra mange aktører, hvis idéen skal realiseres, ”herunder kommunerne, transportbranchen og chaufførernes faglige organisationer. Lad os gøre forsøget med at få nytænkning på banen inden for den omfattende daglige distribution af varer i Danmark.”

Stor glæde

Formanden for International Transport Danmark har det seneste års tid brugt mange kræfter på at lancere ideen om natdistribution og han er meget tilfreds med udviklingen.

- Jeg er meget glad for, at natdistribution nu er på den politiske dagsorden og at der tilsyneladende også er en vilje til i ministeriet til at tage sagen op, siger Therkelsen. Vi har behov for, at politikerne løser op for nogle af de forhindringer der er i denne sag – blandt andet omkring støj og miljø.

Mogens Therkelsen mener dog, at gevinsten for miljøet er langt større ved at indføre natdistribution.

- Der skal gøres noget hurtigst muligt for at komme de enorme trafikale problemer til livs. Vejene ligger der jo også om natten, men de bliver næsten ikke brugt. Hvis vi distribuerede varer om natten, ville det aflaste motorvejene, men især trafikken i byen, vurderer Mogens Therkelsen.

Han giver håndslag på, at International Transport Danmark og DI Transport vil gøre deres for, at natdistribution bliver en mulighed.

Nye muligheder

DI Transport støtter også forslaget om natdistribution. Udfordringen ligger ifølge direktør Michael Svane i, at mange supermarkeder og butikker ligger i boligområder. Det stiller særlige krav til støjdæmpende foranstaltninger.

- Der findes i dag mange ting, som man kan gøre: støjsvag asfalt, støjdæmpende måtter i trailerne, tårne med gummihjul osv. Så jeg tror, at vi får slået hul på diskussionen, siger Michael Svane om den politiske bevågenhed.

Det bliver imidlertid afgørende for natdistributionens succes, at der kommer et samarbejde op at stå.

- Butikslivet skal ville det her, kommunen og transportøren – så kan det lykkes, mener Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063