23948sdkhjf

Det skal du huske, når du vil sælge din bil

Der findes en lang række ting, man skal huske. når man vil sælge sin bil.

Hvis du vil sælge din bil vil der altid være en række juridiske forhold, som du skal være opmærksom på.

Det gælder både, hvis du sælger din gamle bil selv, eller hvis du sælger som en del af handlen i forbindelse med køb af anden bil fra en bilforhandler.

Hvis du ønsker at sælge din gamle bil selv, kan du forsøge at sælge den på nettet, hvor der findes et utal af bilbaser for salg af brugte biler. Her kan du finde et stort udvalg af brugte biler, hvor du kan sammenligne salgspriser.

Hvis du sælger din bil, så bør du:

  • Altid være med i bilen, når en køber vil prøvekøre den. Du risikerer, at din forsikring ikke dækker, hvis du frivilligt har udleveret nøglerne til din bil, og den derefter bliver stjålet
  • Altid sikre dig, at køber har gyldigt kørekort, før I sammen prøvekører bilen. Det er dig, som får bøden, hvis du overdrager bilen til en person uden gyldigt kørekort
  • Altid få lavet og underskrevet en slutseddel. En slutseddel beviser, at du ikke længere ejer bilen
  • Aldrig overdrage bilen, førend du har modtaget betaling. Betaling kan ske i form af kontant betaling eller bankoverførsel
  • Aldrig lade køber køre af sted med bilen uden, at den er omregistreret til den nye ejer. Det kan for eksempel gøres online på SKATs hjemmeside

Notér køberens kørekortnummer

Du er forpligtet til at se købers kørekort, da det er en overtrædelse af færdselsloven, hvis du lader en person køre din bil uden et gyldigt kørekort.

Derfor bør du notere købers kørekortnummeret, navn og personnummer, inden du overdrager bilen til køber.

Du bør derudover altid tage med på prøveturen, så du ikke risikerer, at den potentielle køber kører afsted med din bil uden at komme tilbage igen.

De fleste forsikringer dækker nemlig ikke, hvis du frivilligt har overladt bilen til en anden person.

Skriv prøvet og beset på slutsedlen

Både for køber og sælger er det en fordel, at der bliver underskrevet en slutseddel i forbindelse med salget. Her er det vigtigt at få alle aftaler noteret.

Når du sælger som privatperson, er det en god idé at notere bilen solgt som prøvet og beset uden reklamationsret.

Du skal altid gemme slutsedlen som dokumentation for, at du har solgt bilen, samt hvem den er solgt til.

Få bilen omregistreret

Ved salg, skal køber og sælger aftale omregistrering samt betaling af bilen. Som sælger er det sikrest, at omregistrering foregår sammen.

Nye ejere har tre uger til at omregistere bilen, men det er sikrest for dig som sælger, at køber ikke kører af sted med bilen uden, at den er blevet omregistreret til den nye ejer.

SKATs hjemmeside kan biler omregistreres elektronisk. Omregistreringen på SKATs hjemmesiden er uden fortrydelsesret, og du kan derfor ikke få pengene tilbage, hvis du taster forkert. Både køber og sælger skal her underskrive med NemID.

Modtag pengene før overlevering

Det er vigtigt, at du som sælger sikrer dig, at du har modtaget købesummen, før køber kører afsted i bilen.

Dette kan være i form af kontanter, men køber kan også lave en bankoverførsel. Her bør I bruge en straksoverførsel, så du kan sikre dig, at pengene er registreret på din konto, før du overdrager bilen.

Leje af flyttebil til at flytte ejendele

Når du har solgt din bil og skal flytte dine ejendele, kan det være en fordel at leje en flyttebil. Dette er især relevant, hvis du ikke har adgang til en anden bil eller har solgt din bil, før du er færdig med at flytte.

Ved at leje en flyttebil kan du nemt transportere større møbler og andre ejendele, som ellers ville være besværlige at flytte.

Der findes mange udlejningsfirmaer, hvor du kan leje en flyttebil i forskellige størrelser og tilpasset dine behov. Skal I være flere passagerer, kan I også overveje at leje en minibus til 9 personer: Billejer.dk.

Husk at tjekke forsikringsvilkårene og lejebetingelserne grundigt, så du er dækket ind, hvis der skulle opstå problemer under flytningen.

Send til en kollega

0.032