23948sdkhjf

Få styr på erhvervslejekontrakten på 10 minutter

Uanset om du er lejer eller udlejer, er det godt at have styr på, hvornår du skal bruge den ene frem for den anden kontrakt - almindelig lejekontrakt eller erhvervslejekontrakt.

Få overblikket her og find ud af, hvordan du nemt og hurtigt kan oprette en erhvervslejekontrakt selv online.

Erhvervslejekontrakt eller almindelig lejekontrakt?
En lejekontrakt til beboelse og en erhvervslejekontrakt er forskellige og skal bruges til forskellige ting. De to typer af kontrakter er afgrænset og gældende inden for to forskellige love. Derfor er der også forskel på, hvad der kan bestemmes i de to typer af kontrakter. hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er den ene eller den anden kontrakt, der skal bruges, får du her et kort oprids af, hvornår du skal vælge den ene frem for den anden.

Lejekontrakter bruges alene til lejemål med henblik på beboelse. Erhvervslejekontrakter bruges derimod til lejemål, hvorfra der skal foregå erhverv. Det vil sige, hvis formålet med lejemålet er at drive erhverv - såsom en butik, et lager, en kontorplads og lignende - skal der bruges en erhvervslejekontrakt. Også selvom lejemålet er en del af en privat ejendom. Det er ikke de fysiske rammer for lejemålet, der afgør om der er tale om erhverv, men formålet med lejemålet.

Er erhvervslejekontrakten et lovkrav?
Ja og nej. hvis ingen af parterne, udlejer eller lejer, ønsker det, behøves der ikke laves en erhvervslejekontrakt. Omvendt gælder det, at blot den ene part ønsker det, skal der udarbejdes en erhvervslejekontrakt for lejemålet. I det tilfælde er der også en række krav til, hvad kontrakten skal indeholde for at være juridisk gyldig.

Få overblik over indholdet i en juridisk gyldig erhvervslejekontrakt her.

Hvem er ansvarlig for at lave erhvervslejekontrakten?
Som regel er det udlejer der står for at lave erhvervslejekontrakten. Dette er dog ikke et krav, men alene fordi, at udlejer typisk har kendskab til de oplysninger, der skal gives i forbindelse med udformningen af erhvervslejekontrakten. Men det står altså parterne frit for at aftale, at det er lejer der sørger for at udarbejde erhvervslejekontrakten.

Hvordan laver jeg en erhvervslejekontrakt?
Når du skal oprette en erhvervslejekontrakt, kan du gøre det nemt og hurtigt online - bl.a. hos LegalDesk.dk, der er Danmarks førende udbyder af automatiserede digitale dokumenter.

På LegalDesk.dk besvarer du en online formular, som stiller dig en række spørgsmål. Spørgsmålene er de samme som en advokat ville stille i samme situation. Det er på baggrund af dine svar, at erhvervslejekontrakten bliver udarbejdet. Selve udarbejdelsen sker helt automatisk, og du får tilsendt din kontrakt så snart, at betalingen er gennemført.

Herefter er der bare tilbage at underskrive erhvervslejekontrakten.

Hvordan gør jeg erhvervslejekontrakten gyldig?
En erhvervslejekontrakt bliver gyldig, når lejer og udlejer har underskrevet aftalen. Den skal hverken tinglyses eller andet, og hvis du laver kontrakten gennem LegalDesk.dk, kan begge parter til aftalen underskrive den med NemID. Enkelt, hurtigt og sikkert. På den måde behøver I hverken printe eller scanne i forbindelse med at gøre erhvervslejekontrakten gyldig.

 

Send til en kollega

0.016