Tre måder at skaffe varme i dit hus
Brændeovne står gerne for hygge og varme i husets stue, mens fyret klarer hele opvarmningen af hjemmet. Begge dele kan dog fås mere og mindre miljøvenlige og økonomiske. Varmekilder.dk hjælper med at guide dig til de mest optimale løsninger både af hensyn til miljøet og din økonomi.
Hygge ved brændeovnen
Mange gør det allerede – faktisk fyrer mere end 800.000 husstande op i en brændeovn eller pejs, når kulden er over os. Det er også hyggeligt at sidde ved den varme brændeovn i stuen. Brændeovne er dog desværre blevet udskældte som værende dårlige for miljøet grundet stor partikelforurening. Hvis du gerne vil kunne fyre op i din brændeovn med god samvittighed, kan det være en fordel at skifte til en træpillebrændeovn, hvor du kan reducere partikelforureningen med mere end 90 %.
Det, du brænder af i en træpillebrændeovn, er små stykker forarbejdet træ, der er blevet tørret og komprimeret til piller. De er mere økonomiske end andre former for brændsel og desuden bæredygtig. Samtidig er en træpillebrændeovn let at betjene, idet du blot fylder træpillerne på om morgenen, og så har du varme i en lang periode. Der skal ikke hele tiden nyt træ på som ved en traditionel brændeovn, ligesom træpillerne er lettere at opbevare og håndtere.
Også økonomisk er der en gevinst at hente. Virkningsgraden, det vil sige, hvor stor en procentdel af brændet, ovnen udnytter, ligger markant højere på en træpillebrændeovn end ved en traditionel. Så ikke alene miljømæssigt vinder træpillebrændeovnen, men den er også økonomisk forsvarlig.
Et pillefyr til at varme hele huset op
Handler det tværtimod om selve opvarmningen af hjemmet, kan et pillefyr være sagen. Et træpillefyr er noget ganske andet end førnævnte træpillebrændeovn. Hvor ovnen er en lokal varmekilde, er pillefyret et varmeanlæg, der varmer vandet i hjemmet op.
Der er forskellige former for pillefyr, men fælles for dem er, at det kan reducere din varmeregning markant sammenlignet med eksempelvis et oliefyr. Et pillefyr er et noget større system end en pilleovn, hvor der også skal tages højde for husets størrelse og varmeforbrug. Varmekilder.dk gennemgår en række forskellige træpillefyr både hvad angår deres fordele, virkningsgrad og ikke mindst ser på de forskellige pillefyr priser.
Er du mere til biopejs?
Biobrændsel er noget af det, der vinder mere og mere indpas i hjemmene. I takt med at miljøet bliver vigtigere og vigtigere, vinder også løsninger, der handler om netop miljøet frem.
Der findes både hele biobrændselsanlæg samt bioethanol pejse. Hvad man foretrækker, kommer helt an på, hvad man skal bruge det til. En biopejs er mest egnet til mindre rum eller sommerhuse, da den ikke yder så meget varme som andre varmekilder. I en kamin til bioethanol opnås flammeeffekten ved afbrænding af ethanol eller bioethanol. Kaminen er desuden uden skorsten, hvilket er en fordel eksempelvis i lejligheder uden mulighed for aftræk. Med en bioethanol pels slipper du for besværet med at skulle skaffe brænde og desuden rense ovnen for aske, men får stadig hyggen med den levende flamme.