23948sdkhjf

Vinterdæk og sikkerheden

I vores nabolande er det lovpligtigt at køre med vinterdæk på bilen om vinteren. Det er det endnu ikke i Danmark.

Alligevel er der så meget, der indikerer, at vinterdækkene er det mest sikre at køre med i vinterperioden, at det ikke er tilrådeligt at vælge dem fra, når kulden sætter ind.

Dæktests viser dækkenes formåen
Der er en grund til, at dækfabrikanterne bruger mange penge på at udvikle specielle sommer- og vinterdæk. Det er fordi, dækkene rent faktisk skal yde under meget forskellige forhold, og i tillæg bliver testet af uvildige rådgivende aktører, der giver dem point for deres køre- og bremseegenskaber. Ud over at dækfabrikanterne selvfølgelig gerne generelt vil producere gode og sikre dæk, vil de også gerne klare sig godt i disse test, da det er den bedste og mest troværdige markedsføring, de kan få.

To sæt dæk betaler sig på sigt
Så det er ikke kun vinterdækkene, det er vigtigt at huske, for sommer dækkene er lige så vigtige for en sikker kørsel. Det, som det drejer sig om, er at køre med de dæk, der passer til årstiden. Nogle vil indvende, at det er dyrt at skulle investere i to sæt dæk. Men det er kun på kort sigt, det er dyrt. På længere sigt udligner det sig, fordi du kun slider på dine dæk halvdelen af året, og de derfor holder længere. Kører du med vinterdæk om sommeren, vil de til og med blive slidt meget hurtigt på grund af den bløde gummi de er lavet af. Se eventuelt priser på dæk hos Quickpot.dk her.

Sommer- og vinterdækkets egenskaber
Sommer- og vinterdæk er lavet af forskellige typer gummi. Sommerdæk er lavet af en hårdere type, for ikke at bliver alt for blødt, når det er varmt om sommeren. Om vinteren bliver sommerdækket derimod for hårdt og kan ikke opnå samme vejgreb som et vinterdæk. Vinterdækkets gummi er som før skrevet lavet af en blødere gummi, som passer til kolde veje og lav friktion, men som bliver alt for bløde i sommervarmen og mindsker bilens manøvredygtighed.

Vinterdækkets konstruktion og mærkning
Ud over den blødere gummi er vinterdækket konstrueret med mange lameller og et dækmønster, der får dækket til at stå bedre fast i slud og sne samt på isglatte vejbaner. Sommerdækkets dækmønster er helt anderledes og egner sig ikke til vinterføre. Du kan kende et vinterdæk på ”bjerg og snefnug” symbolet. Det forestiller et stiliseret bjerg med et snefnug indeni. Symbolet betyder, at dækket er testet i glat føre og overholder specifikke grænseværdier, når der bremses på glatte veje.

Hvornår skal du skifte til vinterdæk?
Det er vigtigt, at du rammer nogenlunde det rigtige tidspunkt for skiftet til vinterdæk, så du hverken slider for meget på dem, eller bliver overrasket af isglatte veje på sommerdæk på vej til arbejde. For at få et optimalt vejgreb, når temperaturen falder, er det anbefalelsesværdigt at skifte til vinterdæk, når temperaturen ligger på omkring 7 grader om dagen. Så kan det hurtigt blive frost om natten, der medfører risiko for glatte veje om morgenen. Ofte kan man bruge den tommelfingerregel, der siger, at vinterdækkene skal på bilen omkring efterårsferien og, at sommerdækkene skal på igen omkring påske.

Bremselængden taler for sig selv
Ved en sammenligning af bremselængden med henholdsvis sommerdæk og vinterdæk under forskellige vej- og vejrforhold viser vinterdækket tydelige fortrin på en kold og våd eller glat vej. Derfor skal du ikke vente og se, om der kommer sne før du monterer vinterdækkene. Når det er vinter og kunden sætter ind, er det vinterdækkene, der klarer sig bedst. Det skal være tørt eller næsten tørt vejr og over 5 grader, før sommerdækket har en lidt bedre bremselængde end vinterdækket. Er det sne og -3 grader,bremser sommerdækket 75 % dårligere end et vinterdæk.

Send til en kollega

0.032