23948sdkhjf

Det bør du overveje, inden du investerer i en træbolig

Har du længe gået og overvejet at investere i ny bolig – eller ligefrem nybyggeri? Og er den store drøm, at din nye bolig skal være af træmaterialer?

Træ er efterhånden blevet ekstremt populært materiale i de danske hjem. Ikke kun til interiør og møblement, men i den grad også når det kommer til selve husets facade og konstruktion.

Men at bygge et træhus op fra bunden er dog ikke bare sådan lige. Det kræver for det første, at du selv har de nødvendige faglige kompetencer, eller at du har de rette kontakter (og kontrakter) i orden.

Vil du gerne sikre dig, at du kommer bedst fra start – og kommer helt i mål med din træboligdrøm? I så fald bør du læse med nedenfor. I denne korte artikel sætter vi fokus på, hvad du med fordel kan overveje, inden du foretager den store boliginvestering, og hvorfor en boligadvokat kan være en god idé at tage med på råds.

Rigtig god læselyst.

Få styr på reglerne for (ny)byggeri – med en kompetent boligadvokat
Det allerførste råd, som vi vil give dig, er gældende for en hvilken som helst type nybyggeri – både murstens- og træhuse. Det handler kort fortalt om at få 100 % styr på lovgivning og regler for bygyggeri. Der foreligger nemlig en lang række love og regler på dette område, og det som almen dansker være vanskeligt at finde hoved og hale.

Af samme årsag er det anbefalelsesværdigt at få en boligadvokat ind over din sag. Med en boligadvokat med på holdet kan du få ro i maven igennem både planlægnings- og byggeprocessen, så du ikke skal bekymre dig om, at der pludselig opstår komplikationer og uforudsete barrierer.

At investere et træhus er selvsagt en kæmpestor beslutning, der typisk vil indebære tilbud fra flere byggefirmaer og træleverandører. Derudover vil processen implicere aftaler, tilbud og forhandlinger med banker, hvor du som nybygger vil være stærkere stillet med en boligadvokat ved din side.

Blandt de generelle fordele kan nævnes, at:

- en boligadvokat kan gennemse din(e) byggekontrakt(er) med byggefirmaet.

- en boligadvokat kan yde kompetent bank- og køberrådgivning.

- en boligadvokat kan sikre, at du altid har loven og retten på din side.

Et godt tip er at undersøge markedet grundigt for den rette boligadvokat og de bedste boligadvokatpriser. Du kan nemlig nemt blive snydt og komme til at betale overpris for din advokat til boligkøb. Og det samme gælder sådan set med hensyn til byggefirmaer.

Ønsker du yderligere information om regler og love for nybyggeri, kan du med fordel orientere dig i boligbyggeriloven.

Murstens- eller træhus? Vær opmærksom på fordele og ulemper
Det næste råd, vi vil give dig, er, at du i den grad skal overveje nøje, om du vil investere i et træhus eller et andet type hus. Der er betydelige væsensforskelle mellem eksempelvis træ- og murstenshuse.

Overordnet set er et murstenshus defineret ved en husfacade og eventuelle skillevægge indvendige i mursten. I modsætningen hertil har et træhus en husfacade bestående af en trækonstruktion beklædt med brædder eller plader. Selve træhuset bærende skelet kan enten være af træ eller stål, og konstruktionens isolering vil typisk være beskyttet udadtil med vindpap.

Dog vil visse træhuse kunne udforme sig som bjælkehuse, hvor samtlige bærende elementer er i massivt træk, rundstokke eller bjælker. Her bør du være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at leve op til de strenger krav til isolering i henhold til bygningsreglementet. Derfor kan det være fornuftigt at investere i en ”forsatsvæg” eller en opdelt trævægskonstruktion med plads til isolering imellem.

Et andet vigtigt forhold, der adskiller træ- og murstenshuse, er, at træmaterialet har en positiv indvirkning på CO2-udledningen, da træ absorberer kulstof fra atmosfæren. Af netop den grund er træhuse efterhånden blevet et meget populært valg blandt de nordiske lande – særligt Sverige, hvor hele 92 % af en families huse og rækkehuse er bygget af træ.

Ved at opstille fordele og ulemper som ovenfor, er du som nybygger bedre stillet i forhold til at træffe den rette beslutning om din nye drømmebolig – måske af træmaterialer.

Held og lykke med byggeprojektet.

Send til en kollega

0.015