23948sdkhjf

Bliv den bedste chef: Invester i ergonomiske kontormøbler

Som chef er det at være en god chef selvfølgelig blandt de største interesser.

Økonomien skal spille, innovationen skal blomstre, og medarbejderne skal være effektive – men det gælder i høj grad også om at blive anset som en god chef. Dette kan gøres på forskellige måder, og en af måderne er at skabe de bedste rammer for de ansatte.

I dag sidder mange danskere foran computeren i timevis, og det kan have konsekvenser for deres helbred. Som virksomhed kan det derfor godt betale sig at investere i ergonomiske kontormøbler såsom kontorstole og ergonomiske stole.

Ergonomiske kontormøbler kan nedbringe arbejdsskader, hovedpine samt ømhed i nakke og skuldre. Alt dette kan resultere i færre sygedage fra medarbejderne. Derudover føler de ansatte sig værdsat og taget hensyn til, hvilket ligeledes er vigtige faktorer. Du kan her læse mere om, hvordan du netop køber kontormøbler til kontoret på den mest hensigtsmæssige måde.

Menneskekroppen er ikke skabt til at sidde ned
Menneskekroppen fungerer bedst, når den er i bevægelse med varierende arbejdsstillinger. Faktisk er menneskekroppen slet ikke skabt til at sidde ned, og derfor er det ekstremt vigtigt at indrette med ergonomiske kontormøbler til skoler, virksomheder og hjemmekontorer. I forhold til ergonomiske kontorstole er det vigtigste, at ryggen forbliver stærk, støtte opnås og varierende siddestillinger kan skabes. Vælg derfor kontorstole med mange justeringsmuligheder, så de ansatte har mulighed for at indstille kontorstolen efter individuelle behov.

De mest optimale kontorstole byder på følgende:

- Justering af dybde, så det er muligt at sidde skråt

- Justering af sædehøjde

- Tilpasning af armlæns bredde og højde, hvis stolen har armlæn

- Justering af ryglæn, så det er muligt at tilpasse ryggens svaj

- Fem rullende ben.

Idet mennesker er forskellige, skal deres kontorstole også indstilles individuelt. Tip medarbejderne om at indstille højden på kontorstolen i forhold til længden af deres underben. Derudover bør ryglænet af kontorstolen indstilles, så det giver støtter i lænden. Slutteligt bør de ansatte sørge for at sætte sig tilbage i kontorstolen, så 2/3-dele af deres lår sidder på sædet af kontorstolen.

Muliggør varierende siddestillinger for medarbejderne
Noget af de allervigtigste er at give de ansatte mulighed for at variere deres arbejdsstillinger i løbet af dagen. Dette gøres f.eks. gennem hævesænkeborde. Med et sådant bord kan medarbejderne skiftevis udføre deres skrivebordsarbejde stående og siddende, hvilket giver et godt fysisk arbejdsmiljø. Råd de ansatte til at hæve bordet mindst én gang i timen for at få de bedste resultater. For ikke at belaste hofter, knæ, nakke og ryg, skal de ansatte:

- Stå med ligeligt fordelt vægt på begge ben

- Stå med ryggen ret

- Have tastatur og mus tæt på kroppen

- Slappe af i skuldrene

- Lade underarmene få hvile på bordpladen

- Ikke overstrække knæene.

Selvom det at hejse hævesænkebordet op i løbet af arbejdsdagen er det mest optimale, kan det være svært at inkorporere det i arbejdsdagen. Her kan du give et tip til de ansatte om at hæve bordet, inden de går til frokost, og inden de går hjem. På den måde bliver det helt naturligt at arbejde stående efter frokosten samt at starte arbejdsdagen med at stå op.

Læs her mere om, hvordan du sidder mest korrekt ved skrivebordet.

Send til en kollega

0.015