23948sdkhjf

Guide: Sådan slipper du af med januartristhed

Vi kender alle sammen følelsen

Julen er slut, nytårsaften forsvandt lige så hurtigt, som den kom, og nu venter det, der føles som årets længste måned: januar. Der kan opstå en helt særlig stemning i januar, når vinden rusker udenfor, og der ikke længere er nogen højtider lige rundt om hjørnet, som man kan glæde sig til. Men bare rolig. Vi har samlet et par tips og tricks til, hvordan du slipper af med den frygtede januartristhed.

Udforsk nye smage
Januar kan let blive en utrolig kedelig mad-måned. De fleste mennesker har spist masser af fed mad gennem december, og nu venter den obligatoriske ”sunde måned,” hvor vi fortæller os selv, at nu skal vi have mange flere grøntsager og meget mindre slik. Men bare fordi man prøver at leve lidt sundere i januar, behøver den mad, man spiser, slet ikke at være kedelig. Udforsk nye madsteder eller -typer, der får dig til at glæde dig til dit næste måltid. Smag for eksempel på Frederiksbergs bedste sushi, eller besøg den der nye restaurant, du har hørt så meget godt om.

Om det så bare er den lille snack, du har med i tasken til at forsøde arbejdsdagen, så kan de små smagsoplevelser gøre meget for at gøre måneden til en sand fornøjelse at komme igennem. I denne tid er det også oplagt at drikke masser af lækre, varme drikke, der løfter humøret en ekstra tand.

Nye projekter
Det er ikke alt, der er dårligt ved januar. Det er eksempelvis en af årets største udsalgsmåneder, og det kan derfor være oplagt at booste humøret med lidt retail therapy. Det er nok ikke så klogt at gå amok i januarudsalget, så pengepungen lider alt for meget, men det kan være en god idé at forkæle sig selv med en ting eller to, man har ønsket sig længe. På den måde føler man, at januar bringer noget nyt og spændende med sig.

Januar er også den perfekte måned til at starte på en hobby, et projekt eller en sportsgren, som man har gået og haft lyst til. Årsskiftet har bragt masser af motivation, som man snildt kan udnytte til at komme i gang med en ny passion.

Til varmere himmelstrøg
Hvis Damarks vinter bare er alt for deprimerende, hvorfor så ikke forlade den for en stund og komme tilbage med fornyede kræfter. Har man tid til at tage fri samt ekstra penge på lommen, er det bare med at finde passet og flyve sydpå i en periode, så man kan få lidt ekstra D-vitamin. Meget mindre kan dog også gøre det, og der er flere måder, man kan kreere sin egen lille getaway på.

For eksempel kan man lokalisere den nærmeste svømmehal, så man kan hoppe i badetøjet og lade som om, man er under sydligere himmelstrøg, og bagefter kan man få varmen helt ind i kroppen i en sauna. En smuttur til en anden nærliggende by kan måske også gøre tricket, da man på den måde kan få en lille smule eventyr ind i sin hverdag uden at bruge alt for mange ressourcer. Så find bare rejselysten frem, og kom afsted.

Send til en kollega

0.032