23948sdkhjf

Apples generation 12: Hvad kan vi forvente?

Apple er og bliver én af verdens stærkeste producenter inden for innovativ teknologi og nytænkning på alle måder.

Her er de mange generationer med nye iPhone-modeller et glimrende eksempel på, hvad de har formået at skabe inden for de seneste otte år. Men det sætter ikke en stopper for Apple, der tidligere i år lancerede den nyeste iPhone, nemlig iPhone SE.

Det bliver dog ikke den eneste nyeste iPhone, som vi kan glæde os til at se. I september måned vil Apple lancere den nye generation, der er efterfølgeren af de nyeste iPhone-modeller, der virkelig har rykket grænserne på det klassiske design for en iPhone. Her kan du læse mere om, hvad vi tror, du kan glæde dig til at se i september, når Apple præsenterer den nye iPhone.

Et navn, vi kender forklædt i gammelt design
Der er ingen tvivl om, at vi forventer en ny iPhone, der er navngivet efter dens generation. De seneste to år har vi fået præsenteret iPhone X og iPhone 11, der begge to er navngivet efter generationen. Dette har vi set fra Apple siden begyndelsen, og derfor ville det være underligt at forvente andet.

Derudover forventer vi til gengæld, at den nye iPhone kommer i gamle klæder. I stedet for at bevæge sig mere og mere over til den helt tynde model med bløde kanter, forventer vi at se en iPhone med inspiration fra tidligere generationer. Her er det særligt iPhone 4 og iPhone 5, som vi forventer at se træk fra. Helt specifikt er der tale om de mere lige og skarpe kanter, der forventes at blive mikset med det moderne design fra de seneste to generationer.

Flere modeller med et stærkt kamera
De seneste to år har de nyeste iPhone-modeller været dyre på markedet. Derfor forventer vi, at Apple vælger at skabe hele fire forskellige modeller i hver sin prisklasse. Dette gælder både for størrelsen, funktionerne og kameraet.

De to almindelige modeller forventes at være udstyret med to kameralinser, hvorimod de dyrere vil have hele fire forskellige linser. Her vil den nytilkomne linse ligne en LiDAR-scanner, men hvor der også går rygter om et laserstyret 3D-kamera. Dog er det svært at spå om dette, men du kan med garanti forvente helt nye teknologier.

God teknologi med nye funktioner
Derudover forventes det, at den nye iPhone vil være udstyret med en 5G-antenne, der er fremtidens bedste internet. 5G er mere fremtidssikret, og derfor ville det synes underligt for Apple at lancere en ny generation uden denne funktion. Dertil kommer en videreudvikling på den succesfulde A13 Bionic-chip, hvor vi forventer af se en 5nm A14 bionic-chip, der også allerede er blevet nævnt flere steder. Chippen vil blandt andet sørge for et batteri med en længere levetid, end hvad der tidligere er set i en iPhone.
I forhold til den givne software forventer vi at se en ny iOS 14 software senere dette år, og som er bygget specielt til den nye generation. Denne vil føre til forbedringer som widgets på din hjemmeskærm, mulighed for personliggørelse og meget andet.

 

Send til en kollega

0.015