23948sdkhjf

Guide: Sådan giver du dine vægge nyt liv

Hvis du synes, at dit hjem trænger til en frisk forandring, kan du gøre dette super simpelt ved at male en eller flere af dine vægge.

Så får du et sjovt spil i dit hjem, og samtidig et par sjove eftermiddage, ud af en bøtte maling og lidt kreative idéer.

Denne artikel omhandler idéer til at pifte dit hjem op, på en sjov og anderledes måde. Her får du inspiration til forskellige typer maling, du kan bruge i dit næste malerprojekt.  

Hvilken farve ønsker du?
Hos diverse malerforretninger kan du købe alverdens farver i maling. Du kan få pastelfarver, matte farver eller neonfarver, og så fås de tilmed også i mange forskellige nuancer. Du sætter altså standarden for, hvorvidt og hvor vildt dine vægge skal males, og så kan kreativiteten rigtig slippes løs. 

Når der skal ske noget nyt, men forandringen ikke skal være for stor
Hvis du ikke føler, at en pangfarve skal præge dine vægge, og du først vil prøve dig ad med en lysere tone, bør du vælge en pastelfarve. Her får du en lys tone, som meget nemt kan erstatte dine hvide vægge uden at gøre for stort et nummer ud af sig. Pastelfarverne kan fås i alle farver, og du kan dermed trygt vælge din yndlingsfarve uden, at den dominerer sig ind på dine vægge. 

En sjov kant
Er du frisk på at lægge en smule mere arbejde i dit malerprojekt, kan du eksempelvis placere malertape i en bredde af 7-10 cm langs væggens kanter. Når du så er færdig med at male, og fjerner tapen, vil du få en flot hvid kant langs din væg, og dermed indramme din valgte farve super flot. 

Brug glimmer i din maling
Din valgte farve kan sagtens peppes en smule mere op ved at tilføje glimmermaling i blandingen, inden du påfører den på væggen. Du kan købe primacol glimmermaling, som er en latexbaseret og dekorativ maling med satin look, og den giver et yderst flot finish til dit malerprojekt. Den skinner når lyset møder væggen, og giver altså lige lidt ekstra til dine nye vægge.

Send til en kollega

0.064