23948sdkhjf

Sådan vinter-opbevarer du din båd

Vinteren står for døren, og hvis du ikke allerede har fået båden op af vandet, så kan det være på tide. Her finder du gode råd til korrekt vinter-opbevaring af din båd.

Indendørs opbevaring af din båd
Mens nogen bådejere sværger til at tage båden op af vandet over vinteren, så lader andre den stå i vandet. Uanset hvilken løsning du går efter, så er der selvfølgelig nogle forholdsregler, du skal tage. Hvis du har mulighed for det, så kan det give din båd flere leveår, hvis du sørger for at tage den op af vandet, og faktisk meget gerne også indendørs. Hvis du er så heldig at have adgang til et bådskur, så kan du holde din båd tør og varm også igennem vinteren. Sørg for at dit bådskur er fyldt op med nødvendigt udstyr og grej, sådan at du kan give båden en kærlig hånd over vinteren. Du skal selvfølgelig sørge for at have lommelygte og batterier liggende i skuret, hvis der nu skulle være problemer med elektriciteten.

For at indrette skuret fornuftig, kan du bruge fliseskærere til at udforme en præcis platform til din båd eller investere i et stativ til din båd. Hvis din båd skal stå indendørs, så er det vigtig, at du tager hensyn til brandfare, og kun har minimalt med brændstof på motoren. Lad hellere ikke båden stå med landstrøm, hvis dette ikke er helt nødvendig. Vær også sikker på, at båden står stabilt. Hvis du ønsker, at din båd skal stå indendørs, men ikke selv har plads, så kan du undersøge muligheden for at leje en indendørs opbevaring til din båd.

Udendørs opbevaring af din båd
De fleste både er bygget til at kunne tåle kulde. Men den skal beskyttes mod frost. Du skal derfor være opmærksom på, at din båd står så tørt som mulig hen over vinteren også, hvis den står udendørs. Hvis du har mulighed for at tildække den, så vil dette være en god ide. Det er vigtigt, at du tømmer båden for vand både vandtank og slanger skal tømmes for vand, så du undgår frostskader på båden. Hvis båden står udendørs, så er det en fordel, at den står med noget brændstof i tanken, da dette forhindrer den i at danne kondens.

Du skal selvfølgelig holde øje med båden over vinteren, sådan at du er sikker på den står så tørt som mulig. Vinteren kan også byde på stormfuldt vejr, hvis der er meldt voldsomt vejr, så kan det være at du skal sikre din båd ekstra, og selvfølgelig afmontere sejl og lignende, som kan give båden skader. Jo bedre du sørger for, at din båd har det over vinteren, jo højere levealder vil din båd få, og du kan nyde livet flere år som skipper.

Når foråret endelig melder sin ankomst, så skal du selvfølgelig glæde dig til at gøre din båd klar til vandet igen. Sørg for at give den en ekstra kærlig hånd, sådan at den kan holde i mange år endnu.

 

Send til en kollega

0.032