23948sdkhjf

Få haven gjort klar til foråret

Dette indhold er sponsoreret.

Kalenderen siger 2021, og endnu et år står for døren. Endnu et år skal gå med at få skovlet januarsneen, gøre havemøblerne rene, gøre haven forårsklar, slå græsset en varm junidag, klippe hækken, samle efterårets blade sammen og til sidst skovle sneen igen, når den (måske) endnu engang kommer frem i december. Der er altid meget at give sig til, når man har en have -  og det gælder alle sæsoner. Men specielt foråret er en tid, hvor mange sætter en dyd i at gøre haven klar, til den sommer der er i vente. 

Rengøring af havemøbler og fliser

Selvom vejret måske stadig er under 15 grader, og solen kun lige akkurat skinner gennem skyerne, kan man sagtens begynde forberedelserne til klargøringen af haven. Der er mange ting, man som haveejer kan tage fat på. Efterårets og vinterens strabadser kan godt efterlade sine spor på både havemøbler og fliser. Derfor kan det være en god idé at starte med rengøringen af disse. Hvis du ikke selv har en fliserenser, kan du med fordel få lavet en professionel fliserens i din have. En flot have gør sig bare bedst, hvis fliserne i haven også er pæne, og fri for alger, ukrudt og flisepest. Havemøblerne kan efterfølgende få en kærlig hånd, så de skinner lige så fint som dine nyrengjorte fliser. 

Lad forberedelserne begynde

Hvis du er ligesom Frank Erichsen fra programmet Bonderøven, så ved du, at klargøringen af haven allerede kan starte i februars kolde luft - hvis den selvfølgelig ikke er dækket af sne, vel og mærke. Men du skal være varsom og holde øje med temperaturen. Hvis du kan holde tålmodigheden tilbage, er det bedst at starte havearbejdet omkring marts: men det er stadigvæk en god idé at holde øje med om der kommer frost. Derfor er det altid godt at holde dig opdateret omkring vejrsituationen, så din have kan blomstre mest muligt, når de varme temperaturer bevæger sig over Danmark. Men hvis tålmodigheden ikke rækker langt, kan du eventuelt starte med at omplante dine potteplanter og give dem ny jord, så de er klar til den nye sæson der venter lige rundt om hjørnet.

Sørg for at haveredskaberne er i orden

En anden, væsentlig ting i forhold til klargøringen af haven er at sørge for, at haveredskaberne er i orden, og få dem fikset, hvis der er noget galt. Eller måske endda erhverve sig helt nye redskaber. Det udgør en stor del af havearbejdet at have nogle gode redskaber, så det er alfa omega at have dem i orden. 

Send til en kollega

0.031