Regummierede dæk baner vejen for et bedre miljø
Ny slidbane giver både nyt liv til brugte dæk og gavner miljøet.
Det er budskabet i en ny folder, som de fire store producenter af regummierede dæk i Danmark, nu udsender.
Kroppen i et moderne kvalitetdæk – karkassen – har styrke og holdbarhed til langt mere end den slidbane, der sørger for vejgrebet. Karkassen kan klare helt op til en million kilometer, før den må skrottes.
Via fornyelse af kvalitetsdækkets slidbane indtil flere gange udnyttes dækkets potentiale fuldt ud, dette til gavn for miljøet fordi regummiering er en effektiv måde at formindske CO2-udslippet.
- Regummiering er en klar gevinst for forbrugerne, der totalt set får lavere driftsomkostninger, men den helt store vinder er miljøet og dermed transportvirksomhedernes grønne regnskab. Allerede ved anskaffelsen af nye dæk er det vigtigt at vise ansvarlighed ved at sikre sig, at dækkene er egnede til flere liv. De budskaber er de 4 store producenter af regummierede dæk i Danmark nu gået sammen om at udbrede under sloganet ” Regummierede dæk = mindre CO2-udledning = sundt for miljøet”, fortæller Erik Rasmussen, formand for Fabrikantforeningen For Regummierede Dæk i Danmark (FFRD).
Fabrikantforeningen har udsendt folderen ”Giv miljøet en tanke med på vejen når du vælger dæk” i trykte medier, der henvender sig til transportbranchen. Ved temadagen om dæk på Teknologisk Institut i Taastrup d. 16. september er FFRD endvidere på banen med indlægget ”regummierede dæk sparer CO2-udslip og gavner miljøet” v/ Erik Rasmussen.
Fælles fodslawI et år, hvor der er FN-klimatopmøde i København, er det ganske enkelt tiden at øge fokus på ikke mindst de miljømæssige gevinster ved at anvende regummierede dæk. De 4 danske producenter kan selvfølgelig ikke alene redde verden fra de menneskeskabte klimaforandringer, men de kan med fælles fodslaw gøre transportbranchen opmærksom på de indlysende miljømæssige og økonomiske fordele, der ligger i at bruge regummierede dæk.