Cabotage: Viden bliver i Danmark
Danske vognmænd skal indstille sig på nye tider, siger ITD-formand Mogens Therkelsen.
- Kritikerne af cabotagekørsel skal forstå, at vi lever i 2009 og i den internationale transportbranche arbejder vi under EU-vilkår. Derfor er vi nødt til at agere i forhold til de internationale konkurrencevilkår, siger Mogens Therkelsen.
Det betyder blandt andet, at internationale danske vognmænd ifølge ITD-formanden ”placererderes produktionsapparat, hvor det er mest optimalt – om det så er i Tyskland, Polen eller et andet land”.
- Det sker i forhold til gældende regler, og det er der intet odiøst i, siger Mogens Therkelsen.
Han påpeger, at ITD så sent som på organisationens seneste generalforsamling tog afstand fra ulovlig cabotage og samtidig efterlyste klare regler, ens fortolkninger i EU-landene samt en effektiv kontrol i hele EU.
Viden bliver i Danmark- Jeg synes, vi skal være stolte og glad over, at hele videndelen, udviklingen og kundeforholdet fortsat er i Danmark. Transporterhvervet gør bare det, som andre industrier har gjort i de senere år – se bare Danfoss, Ecco eller tekstilbranchen, siger Therkelsen og påpeger hvad alternativet er, hvis danske transportvirksomheder ikke agerer efter de gældende konkurrencevilkår:
- Så overtager udenlandske virksomheder det hele: kørslen, videndelen, udviklingen og kundeforholdene.
Mogens Therkelsen forstår godt frygten i branchen.
- Men det må man indstille sig på, for det er fremtiden. Det nytter ikke, at forsøge at stoppe udviklingen. Men indretter man sig efter de nye konkurrencevilkår, så kan man også overleve som forretning, siger Mogens Therkelsen.
Ikke vedtagetDe nye EU-regler vedrørende cabotage er i øvrigt ikke vedtaget endnu. Der er lagt op til, at der må køres tre cabotage-ture inden for syv dage, men der mangler stadig en afklaring af hele fotolkningsspørgsmålet, inden reglerne kan vedtages.